Fredag er startet med glimmer i sneen, høj sol og bevidsthed om, at weekenden banker på. Det er bare helt i orden. Der er grundlag for store smil.
|
Apropos store smil. Denne lille Buddha (12 cm høj) har fulgt mig i mange år. Blev købt på et loppemarked og var egentlig tiltænkt nogen, som "ikke ønskede sig noget". En skæv og skør gave. MEN han blev købt i rigtig god tid, og pludselig kunne jeg slet ikke forestille mig, at han skulle gives væk. Han smitter med smil og glæde. Han står på mit skrivebord som et fast element.
|
Smil, snak og sjov blev det også til i går. Min søde veninde Helle inviterede til te, hygge og maleraften. Der kan rulle mange tanker, ideer og tricks over bordet på sådan én aften. Det er i hvert fald ikke kedeligt. Mens pensler og maling er i brug, kunne vi så nå at runde store og små emner. Der kan tales om tanker og drømme. Der kan lægges planer. Kæberne bliver talt varme.
YouTube er fyldt med mange gode ideer og instruktioner. Helle var faldet over noget brugbart som kræver vand, akvarel, pensel, sugerør, luft og øvelse !
På samme adresse som Helle, bor Flora også. Lækker dame på 10 år. Udstyret med det fineste sind. Dette slørede billed var det bedste, som kunne hentes ud af min kamera i dag, for Flora er en linselus. Hver gang jeg tog fat i kameraet, var hun i et splitsekund bogstaveligt talt helt oppe i linsen. En rigtig fin hund. Ganske særlig og kærlig.
En aften i hyggeligt selskab gør godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar