Stille tempo, tålmodighed og venten

De sidste par dage har kaldt på store mængder af pauser og stille tempo. Når det er udgangs-punktet, så forsøger jeg at få blandet lidt hygge godt og grundigt i det hele. Det lykkedes i høj grad i går. Den ældste af mine piger havde heldigvis lyst og tid til at være en del af et af mine - ikke planlagte - pitstop. 

 

Der blev tanket varmt og koldt. En tallerken fuld af lækkerier blev delt, mens kroppen (altså min) blev hvilet. Vi kunne samtidig få opdateret hinanden på store og små ting. Jeg er vild med at være en del af hendes liv og tanker.

En anden sød ung dame, jeg kender, venter. Hun venter med stor tålmodighed. Der er noget godt i vente! Objektet for hendes venten er et hygge-tæppe. Det bliver hæklet af hendes mor, min veninde. Der hækles målfast og i skudsikre systemer. Der er indarbejdet et giga stort antal masker og mange meter bomuldsgarn i skønne farver. Endeløse omgange, på omgange. Nu hækles der på hele tæppets kant. Den unge dame venter med stort smil og glæde. Moderen er næsten lige så glad. For sidste maske er nær.

Kan med ret stor sikkerhed sige, at det ikke er lige med det samme, at der lægges an til et hygge-tæppe mere, ...... og at der næste gang vælges en tykkere hæklenål.

Mens der hækles i den ene ende af sofa, sidder jeg og strikker orange i den anden ende. Jeg tæller, tænker og piller op. Tænker igen, strikker og piller op. Men der er stadig håb... tror jeg. Tror stadig på at det lækre garn nok skal komme i mål. Målet er bare lidt uklart.