fredag den 8. marts 2013

Glemte ting

Der skulle skabes overblik over ting der ikke må glemmes og diverse løse ender lige fra morgenstunden. Så bevæbnet med kalender, telefoner, Post-it og varm te blev dagens "to-do-liste" udfærdiget. 


Hilsner i den festlige afdeling, opfølgning og informationer til forskellige mennesker skulle sættes i system. Her må jeg lige nævne, at Post-it sedler er en af mine absolut ynglingsting! Har dem i varierende former, størrelser og farver. Bruger dem i stor stil til alt, som skal struktureres, huskes og sættes i system.
Lige nu er der rigtig mange overvejelser af de store og grundlæggende. Der er tanker, ønsker og planlægning af den mere kreative og morsomme slags, og så er der hverdagstingene. De små klæbende sedler dur til det hele.

Nogle gange kan det at glemme nu være meget godt.... Sidste forår fandt jeg en pose kartofler, som havde befundet sig en kende for længe inde i vores køleskab. Der var kommet de flotteste spire. Først var hele posens indhold på vej mod skraldesposen. Så fik jeg alligevel kvaler.
Inviterede min søde veninde, Mette, på te, i drivhuset. Alle tænkelige baljer, krukker og mælkekasser (foret med plast) blev der fyldt jord i, og mens snakken gik livligt, fik vi dumpet "de heldige" kartofler i. Beholderne blev efterfyldt med jord, vandet grundigt og til sidst stillet pænt på linje i drivhuset.
Hver gang en grøn top stak over jorden, blev mere jord hældt på. Og da sommeren for alvor var sparket i gang blev samtlige beholdere båret ud i det fri. Her stod de og pyntede sammen med andre krukker med blomster. Høsten blev stor! Vi kunne endda dele ud til familie og venner.

Så i år er "kartoffel-baljer" med i planlægningen af haven. I et supermarked har jeg købt et par lilla kartofler og et par med pletter. De er lagt til spiring.


På nettet har jeg købt "rigtige" læggekartofler, som nu står klar i deres små spirekasser. Så skal der bare styr på baljer, indkøb af jord og måske Mette skulle inviteres igen? Der er banet vej for en tradition og flere post-it sedler.

1 kommentar:

  1. Jo, men jeg kommer da gerne igen og lægger kartoglerne ijord, det var meget hyggeligt.
    Mette

    SvarSlet