At være væk og blive fundet igen

Lige nu byder min hverdag på en del tid, som jeg selv kan bestemme over. Det er ikke selvvalgt, men ikke til at ændre. Når det er muligt, må denne tid fyldes med gode ting. Kameraet er en af de ting, jeg bruger tid på.
Høj sol, lange skygger og hvid sne. Mange fine detaljer og linjer kan fanges.

På denne tur havde Abby også travlt.
I fin stil fik vi trænet kommandoer.
Dygtig hund.... men et par hareører, som lige pludselig kom til syne, slog træning af pinden.

Hareren røg af sted i høj fart - og ligeså gjorde Abby. Kraftige råb fra mig virkede et splitsekund, så vandt jagtinstinktet. Samtidig gik nogle store gravemaskiner i gang, og de høje lyder fik den sidste fornuft til at fordufte fra hunden.
Hun spurtede af sted mellem stammer og var i løbet af ingen tid ude af syne.

Her går det så op for mig - for det første hvor hurtigt både en harer og Abby kan løbe, når det gælder. Men også at vores hund faktisk er perfekt camoufleret i en dansk vinterskov. Det kan måske illustreres med dette foto.

Assistance tilkaldt over mobilen fik fundet Abby igen efter 40 minutter.

PS spor i sneen viste en harer, som havde givet baghjul til en lille hund.

I dag har der ikke været den store fysiske udfoldelse fra min side. Jeg har holdt mig indendøre. Startede dagen med en varm kop cacao. Uhm... det er godt.

Gik i gang med at få orden på forskellige ting, da der pludselig dukker et projekt op, så var blevet lagt i en pose, og dermed blevet glemt. Jeg har det bedst med at mine kreative projekter ligger fremme. Så popper der hele tiden ideer op. Når jeg er nødt til at pakke tingene væk, så forsvinder de på mærkelig vis ud af min bevidsthed.

Det fundne projekt er faktisk også et tæppe. Pludselig kunne jeg huske hvorfor, det var blevet pakket væk. Der manglede det rigtige stof til forsidens kanter og hele bagsiden. 

Desuden valgte min symaskine
pludselig  at gå i stykker, og dermed var der dømt sy pause.

Heldigvis har jeg en sød mor, som gerne låner mig hendes symaskine. Den er fragtet til adressen og lige pludselig havde jeg en klar ide om hvilket stof, der passer perfekt til kanter og bagside. Så nu spinder symaskinen stille og roligt igen. 

Ja, og sådan kan en hel del tid gå med at finde noget, som man ved er forsvundet, og med at få øje på ting, som man egentlig ikke vidste var blevet væk. Men glæden ved gensynet er stor ved begge kategorier.