søndag den 3. marts 2013

Forår på vej

Man kan da kun blive glad af at vågne til en dag, hvor solen fra starten er oppe på lakridserne. Bidende koldt, men.... man mærker, der er forår på vej. Skoven kalder.




Skovstierne byder på en blanding af isbelægning på flere cm´s tykkelse, og områder hvor der er dømt mudder og sump i helt store mængder.


Men det sætter ikke stop for glæden! For mig er det solen, som klart er med til at gøre turen til et sikkert hit. For den anden i mit selskab er det udsigten til følgende:





Jeg nyder bare det flotte vejr, stilheden og den friske luft. Abby sætter turbo på. Der løbes, snues og undersøges. Totalt uvidende om at der venter et bad på hjemmeadressen. Selvvalgt badning i åer, ved stranden eller store vandpytter er dejligt, men tvunget bad under bruseren, er ikke der, Abby finder lykken.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar