Med ønsket om at der skal mere orden ind i vores hjem, bliver der fundet ting, som helt var glemt.
Det glæder fx en kurv med strikketøj. Nærmere bestemt kjolen Karla, designet af Ellen Holm
foto lånt fra Garnværkstedet
Kjolen blev strikket for LANG tid siden. Designet er jeg vild med, og det var kærlighed ved første blik i forhold til at lave et styk til mig selv. Men for mig mangler opskriften nogle mål. Så det blev til en del "strikken baglæns", tælleri og omregnen.
Kjolen endte med at være hel og færdig. Den passede, men var alligevel ikke helt i øjet. Kort sagt blev kjole, opskrift og resten af garnet smidt i en flettet kurv og placeret et sted, hvor mine øjne sjældent falder.
For en uges tid siden kom Karla så ud af skabet. I min hjerne havde jeg fået lavet det om til, at jeg ikke havde gjort strikketøjet færdigt. Stor glæde da der kunne fiskes en kjole op. Kun endehæftningerne manglede . Altså lige til jeg prøvede igen. Noget er bare ikke helt, som det skal være.
Godt at jeg så i denne tid slår mine folder mellem strikkepinde og uld. Min søde chef Annette tilbød at hjælpe. Der er håb igen.
Nede i den flettede kurv herskede der mildest talt kaos. Der blev fundet et par ting, som absolut ikke har noget som helst med strikketøj at gøre. Men det gør jo glad når ting der på mystisk vis er forsvundet pludselig er fundet igen. Nærmest som at få nyt.
Det undrede mig dog rigtig meget at finde resten af det røde garn i en stor "rede".
Der skulle lidt tid til, før jeg kom i tanker om, hvordan et helt nøgle super lækkert garn kunne blive til knuder og kludder.
Vores søde pelstot - Abby - var rimelig ny på matriklen, og jeg vidste ikke, at hun - og måske andre hunde - kunne lide garn. Først brugte hun bare det røde nøgle garn som pude - hvilket jo så utrolig nuttet ud. Mit blik blev igen rettet mod pinde og masker, og da mit blik faldt på garnet igen var det sirlig bundt garn blev til kludderbunken.
...... ja, og det røg så i skammekrogen sammen med Karla. Nu arbejdes der så på, at begge sager bliver bragt i orden.
Det med en gennemgribende oprydning må gennemføres på alle niveauer:)
Det med en gennemgribende oprydning må gennemføres på alle niveauer:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar