Lejligheden har dejlig udsigt over Øresund. Her har du et udsnit af udsigten fra et af vinduerne. Ejendommen er fra begyndelsen af 1930érne, og selv om tiden har slidt på huset, så er der rigtig mange fine detaljer.
Sideløbende med flytningen havde vi gang i forberedelserne til Mellemste´s 18 års fødselsdag. Mellemste har afprøvet opskrifter på hjemmelavet kagecreme, skrevet indkøbslister og tilrettelagt. Vi skulle blot være chauffører og hjælpe med at få borde og stole på plads.
I søndags havde sidste flyttekasse forladt vores hus, og vi blev klar med dejlig mad og kunne sige velkommen til 30 gæster.
Selv om planlægningen ikke var helt hensigtsmæssige, endte alt med at gå op i en højere enhed. Det blev en rigtig dejlig og hyggelig dag sammen med venner og familie. Vejret viste sig ikke fra sin helt gode side, men det lykkedes at få skabt siddepladser til alle indendørs.
Søde gæster hjalp løbende med opvask og oprydning, så da de sidste sagde farvel, havde vi stort set alt på plads igen.
Den hjemmelavede kagecreme var en af elementerne i en hjemmelavet jordbærkage med creme og mazarinbund. Et foto nåede jeg ikke at tage, men lækker var kagen! Jordbærene leverede vores egne jordbærplanter på fineste vis. Der var så mange bær, at der også blev en stor skål med store røde jordbær, som bare kunne spises.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar