Jeg skal tænke i helt nye baner. Et arbejdsliv på nye primisser. Lige nu skal der kortlægges og registreres, så andre og mig selv kan få indblik og overblik. Min personlighed er helt klart præget af, at jeg er vandt til at handle. Træffe beslutninger og "at kunne selv".
Det er svært at skulle se sig selv i helt nye arbejdsmæssige sammenhænge, når jeg allerede én gang har taget et kæmpe spring. Sprunget ud i en 4-årig uddannelse og skulle finde mig selv i en helt ny ramme. I februar sagde jeg farvel til det, jeg ellers betragtede, som mit drømmejob.
Nu skal andre tage stilling og bestemme. For nogle uger siden fik jeg besked om, at der var fundet et sted, som havde mod på at have mig. Stedet fylder mine arbejdstimer med bl.a. garn og strikkepinde. Det er et paradis af lækre materialer. Her må man gerne afprøve materialerne, mens man er på job.
Hos Strikkefåret så jeg for noget tid siden en fin opskrift på pulsvarmere. Fedt design. Og når man godt må - også i arbejdstiden - så var det jo bare med at få den afprøvet.
Opskriften er tydelig, sjov at lave og resultatet er blevet godt. Tak :) til Strikkefåret for opskriften.
Et par ender skal hæftes og én omgang vask, så er pulsvarmerne klar til at komme på mine hænder, når kulden sætter ind.
Et par ender skal hæftes og én omgang vask, så er pulsvarmerne klar til at komme på mine hænder, når kulden sætter ind.
Et udsnit af udsigten fra arbejdspladsen. Rigtig hyggeligt.
Hvordan det hele ender? Det er ikke til at sige endnu. Andre skal på banen og give deres besyv med. Et besyv som kommer til at tage tid, mine kræfter og et overskud jeg egentlig slet ikke er i besiddelse af. Men jeg vælger at tro på, at der til slut bliver fundet en løsning, som bliver den rette for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar