Min kalender følger skoleåret så når sommerferien er ved at melde sig, er det tid til at få anskaffet en ny. Kalenderen til skoleår 2013-14 er indkøbt, men som altid må den sorte forside gøres farverig. Den mangler lidt endnu på forsiden, og bagsiden skal også lige under kærlig behandling. Når alle farveklatterne er på plads, så kommer der en omgang selv-klæbende plastik uden på. Der er allerede en lille liste med ting og aftaler, som skal noteres i den endnu helt tomme kalender.
Det hæklede regnbue-tæppe får stille og rolig stadig flere farverige streger. Det vokser. Men kunne i stille og roligt tempo.
I dag kunne jeg lade blikket falde ned til min venstre side, mens jeg sad og hæklede. Her havde Abby kilet sig ind mellem sofa og mit lår.
Puttet godt og grundigt sammen med garnnøglet og oven på tæppet. Søvnen blev kun afbrudt af min irriterende insisteren på, at tæppet skal løftes og flyttes, når en række er hæklet færdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar