Grønt og blåt patchwork

Efter en hel del vaklen frem og tilbage mellem at quilte tæppet på maskine eller i hånden, blev jeg langt om længe enig med mig selv. Maskinen blev stillet frem og gjort klar til en omgang syning.

Der er blevet syet sting i lange lige linjer både vandret og lodret. Det gik smertefrit og resultatet blev fint. 

Har ellers prøvet flere gange hvor jeg har siddet med flader af stof i anselige størrelser,  og langsomt er det nærmest blevet noget af en kamp at få styr på alle lagene. Selv om jeg har glattet, tjekket 80 gange og hæftet med nåle, så er det gået ged i det. Så er det frem med opsprætteren og så bare i gang. 

Hos Speich Design er de virkelig specialister, har alt det rette udstyr og masser af gode råd. Med mig hjem havde jeg en spraylim. Den er beregnet til netop at holde styr på tingene, og efter et par måneder forsvinder limen af sig selv.

Den spraylim var lige det jeg søgte. Nem at arbejde med, holder lige præcist det den skal, og der er total styr på alle lag. Der kom lim på bordet, da jeg ivrigt sprayede på tekstilerne. En fugtig klud og så var det væk. Kan bare mærke der er stort potentiale for et super makkerskab mellem mig og limen.

Herefter var der lige håndsyning af sådan ca. 5 m kantbånd.  Den del af syningen passer fortræffeligt til at høre lidt musik eller få set et par afsnit af en serie. Ja, jeg er faktisk vild med lige dette punkt i processen. Håndsyning er dejligt arbejde. 

Sidst men ikke mindst. En rest af forsidens stof brugt som baggrund for min logo-mærke. Hæfte sidste sytråd. 

Dermed blev et styk patchworktæppe på ca. 100 x 150 cm færdigt.