torsdag den 27. juni 2013

Hvad skal du kl. 20.00?

Kl. 20.00 sidder jeg parat foran skærmen! Igen denne sommer sender svensk TV4 en programserie med Ernst Kirchsteiger, Sommar med Ernst. I år er det et gammelt forfaldent orangeri, som skal bygges om til en sommerbolig.

Sommar med Ernst
Foto fra TV4

Jeg forsøger ihærdigt, at få Manden til at synes, at programmet er MEGET spændende. Han er ikke helt med på ideen, kan jeg mærke. 

I første program blev der lavet nogle fine plantesøjler.

Foto fra TV4

Sådan et par stykker måtte gerne komme til at stå på min terrasse. Bænken på det øverste foto, er nu heller ikke én, jeg ville være ked af at eje.

Måske kan jeg selv? Men forsøger lige et par torsdage endnu om Manden kunne blive bidt af et "gør-det-selv-program".... helst i en sådan grad, at han får lyst til at lave tingene...

søndag den 23. juni 2013

Louisiana har en udstilling med Yoko Ono - HALF-A-WIND. Den ville Mellemste og jeg gerne ud og se.



Foto oven over lånt fra Louisianas hjemmeside.

Udstillingen viser værker fra et meget langt kunstner-liv. Mærkelige, dragende, sjove, flotte og ting jeg absolut ikke forstå, men en spændende udstilling. Dele af udstillingen kan man "deltage" i, hvis man som besøgende har lyst.


På et bord ved en af udgangene til parken står en boks med manila-mærker, hvor man kan skrive et ønske og hænge det ud på træet.


Wish Tree - ønskerne samles løbende ind og lægges i en boks inde på museet.  Træet med de hvide mærke, der bevægende sig i vinden, så rigtig fint ud.


Denne gang valgte vi kun at se Yoko Onos udstilling, og brugte så lidt tid i Louisianas butik på at ose, inden tur gik hjem igen.

Forhåbentlig får jeg tiden til at nå ud og se TARA DONOVAN - LOUISIANA CONTEMPORARY (sidste dag 28. juli 2013) én gang til. 

lørdag den 22. juni 2013

Stole-kurér og gamle bygninger

Ældste havde en aftale om afhentning af nogle købte stole i Ganløse i dag. Men ændrede arbejdsplaner gjorde, at hun måtte overdrage opgave til mig.

Sælgerne af stolene stod på aftalte sted, og det tog ikke mange minutter at få lastet 4 stole i min bil. Men når jeg nu var kommet til en by, hvor jeg ikke har været før, valgte jeg at parkere bilen og gå mig en tur.

Byen har en meget fin mølle. Tryk og du kan læse lidt mere om Ganløse mølles historie.





Byens smukke kirke fra 1100-tallet var næste stop på min lille byvandring.  




Jeg kan godt lide at se på gamle bygninger. De fine detaljer, materialerne og de forskellige håndværk.




Kirkens største dør med robuste håndtag og lås. Over låsen sidder der et fint lille messing-skilt.


Skiltet fortæller, at døren er en skydedør.


Kirkens stenbelagt gange, et stort pompøst træ og den fine hvide mur med røde tegl som omkranser kirkegården.

Sidste stop blev hos byens bager. Her blev provianteret med et udvalg af knækbrød, en spændende müsliebar og en karamelsandkage. Det hele blev lagt forsvarlig i bagagerummet og ligger klar til dem som i løbet af aftenen får lyst til lidt lækkerier.

Farvepaletten har udvidet sig

Bonderoserne blomstre i helt store mængder. Smukke er de.


De stærkt pinkfarvede har været i gang et stykke tid. Nu har den hvide - med fyldt blomst - også foldet sig ud.




Den hvide blomst er super elegant og eksklusiv. Lige ved siden af står én i helt andet "design". Den er mørk lyserød/pink med en midte i lys gul/creme. Den ligner nærmet en åkande, når den begynder at folde sig ud.




Indenfor blomstrene Dahliaer er også begyndt at udvide sig. Længe har det kun været de gule Dahliaer, som har blomstret. Det har de så til gengæld gjort i rigelige mængder, men nu er der begyndt at poppe andre farver frem.

Den ene hedder Mambo (over den gule på fotoet). Lyserød med enkelte bordeaux ind imellem, yderst på kronbladene er fine strejf af lysegul.

Den anden er Smarty. Den første blomst har en rimelig ensartet pink farve, men ifølge indpakningen knolden kom i, vil kronbladene kunne blive både pink og hvide, så ikke to blomster er ens. Det vil tiden vise om virkeligheden kan hamle op med salgs-fotoet.


De gule Dahliaer blomstre på livet løst. Som med alle Dahliaer øges antallet af blomster i takt med, at der bliver høstet.


Derfor er jeg hurtig med havesaksen, når blomsterne begynder at se bare en smule slidte ud i kanten.

fredag den 21. juni 2013

Litteratur

Min boghylde er blevet udvidet med fire medlemmer.


 1) "Handmade to sell", ISBN 978-0-307-58710-7


2) "How to sell your Crafts online", ISBN 978-0-312-54126-2


3) "Totally Tangled", ISBN 978-1-57421-671-4


4) Zenspirations Dangle Designs", ISBN 978-1-57421-373-7

Alle 4 bøger er købt via Amazon.com. 1 + 2 er læsestof, vejledning og gode ideer til at kunne sælge kunsthåndværk. Begge skrevet på engelsk. 3 + 4 er Zentangle i forskellige udgaver. Engelsk tekst, men mange illustrationer.

Zentangle er at tegne mønstre. Mønstre der bliver gentaget indenfor et lille område. Det kan bruges som ren afslapning for sind og hjerne. Det kan også bruges i kreative sammenhænge på kort eller billeder. Du kan tegne med sorte tusher i forskellige tykkelser eller i forskellige farver.

Bl.a. på Youtube kan du se mange forskellige udgaver og få ideer. Du kan også søge doodle. Zentangle og doodling er vist to helt forskellige ting, men så meget går jeg ikke op i hvad tingene hedder. Synes bare det er en fin måde at få en lille pause på. Laves det på kraftigt papir kan det også blive til flotte kort.

torsdag den 20. juni 2013

Jordbær

Vores have rummer et meget stort antal jordbærplanter. Et jordbær var næsten klar, men en eller anden var hurtig til at nuppe det. Enten en med fjer eller også Abby.

Man kan jo også sige, at det ene jordbær ikke ville have gjort den helt store forskel. Te og kaffe var der andre, der godt ville lave, så vi fandt en rigtig god bager og købte en jordbærkage. 



Frisk som i lige lavet! Smag som det bliver ikke bedre!
Dejlig kage og hyggeligt selskab.

onsdag den 19. juni 2013

Snurren fra symaskinen

Nu hvor symaskinen er blevet varmet op igen, så måtte jeg lige kigge i stakken af "I gang med projekter".
For snart meget lang tid siden faldt min vej forbi Garn-iture. (Desværre har de ikke en hjemmeside). Her faldt jeg for noget bomuldsstof, som kunne blive en fin nederdel. Da der ikke rigtig var et mønster, som kunne passe, måtte det blive ud fra en nederdel, jeg allerede havde i mit klædeskab.

Iveren for at få lavet nederdelen var stor og saksen lige livlig nok, så pludselig var der dømt, hvad sker der lige her ? Det tog mig ikke mange øjeblikke at erkende, at jeg vist havde været lige frisk nok. Selv om jeg stirrede vældig længe på stakken af stofstykker, så blev det ligesom ikke rigtig godt. 

Det hele blev parkeret i posen, der havde fragtet den fine stykke stof hjem. Posen placeret i en krog og så (nærmest) glemt.

Posens indhold kom så lige pludselig til syne, da jeg var i gang med at lede efter noget andet (Læs: i en kasse med andet "Det her bliver ikke godt").

Jeg er stadig vild med det fine print i rød og grå nuancer.




Så nu får "Jordbær-nederdelen" en ny chance. Der bliver lavet om, sat ind og en lynlås bliver nok også et komponent. Med lidt tålmodighed bliver det måske alligevel til et stykke tøj til min garderobe. Måske!

mandag den 17. juni 2013

Travl som en bi

I dag har jeg brugt en masse tid på telefonsamtaler og haft travlt som en lille arbejdsivrig bi. For at skabe overblik over de nye veje, jeg er i gang med at udforske, må jeg tage kontakt til rigtig mange mennesker. Professionelle  mennesker som kender til lige netop deres felt. 



Underligt at skulle finde den rigtige rækkefølge i et næsten ukendt land. En af mine kontakter i dag havde ikke tiden, så hun vender tilbage i morgen, hvor hendes tid så er sat af til mig. Det tror jeg er godt. Hun vil være med til at få svaret på nogle af alle mine spørgsmål og skabe lidt ro igen.

Trætheden er massiv både mentalt og fysisk, så nu vil jeg finde en eller anden form for underholdning, som kræver nul aktivitet fra min side.


søndag den 16. juni 2013

En søndag til fornyelse og fortsættelse

Morgenstunden er brugt til at planlægge, få overblik og tænke.


Min kalender følger skoleåret så når sommerferien er ved at melde sig, er det tid til at få anskaffet en ny. Kalenderen til skoleår 2013-14 er indkøbt, men som altid må den sorte forside gøres farverig. Den mangler lidt endnu på forsiden, og bagsiden skal også lige under kærlig behandling. Når alle farveklatterne er på plads, så kommer der en omgang selv-klæbende plastik uden på. Der er allerede en lille liste med ting og aftaler, som skal noteres i den endnu helt tomme kalender.



Det hæklede regnbue-tæppe får stille og rolig stadig flere farverige streger. Det vokser. Men kunne i stille og roligt tempo. 


I dag kunne jeg lade blikket falde ned til min venstre side, mens jeg sad og hæklede. Her havde Abby kilet sig ind mellem sofa og mit lår. 


Puttet godt og grundigt sammen med garnnøglet og oven på tæppet. Søvnen blev kun afbrudt af min irriterende insisteren på, at tæppet skal løftes og flyttes, når en række er hæklet færdig. 

lørdag den 15. juni 2013

Sjælland rundt.... næsten

Manden i mit liv spurgte, om jeg kunne tænke mig at komme en tur til Stof og Stil i Roskilde. Ingen tvivl om jeg ville det, men samtidig var jeg godt klar over, at det var noget andet, som trak ham i den retning. Med stor sikkerhed kan jeg oplyse, at det i hvert fald ikke var tanken om en stor butik fyldt med stofruller i helt abnorme mængder, eller kvinder skubbende på indkøbsvogne fyldte med fibre i alle mulige mønstre og sammensætninger, eller for den skyld mig, der ikke kan beslutte mig for, hvilket stof jeg skal have og mængden af det, der lige pludselig havde vækket lysten til at komme til Roskilde.

Den antagelse viste sig at være rigtig. Men hvis jeg blev parkeret i ovennævnte stofparadis, så kunne han tage et smut i en butik - lige i nærheden - med golfudstyr. Rigtig godt udtænkt.

God tid til at kigge fibre. Mærke, undersøge, tænke og vælge. En af de ansatte bar en smart nederdel. Mønster til den fandtes ikke, men hun ville godt forklare grundprincipperne. Bingo! Jeg kan se min garderobe komme til at indeholde en hel stribe af disse nederdele.

Første eksemplar er produceret. 


Denne er syet i jersey med grafisk tryk og linningen er syet i rib. Ca. 1 times arbejde fra jeg startede med at måle/klippe til et færdigt stykke tøj. Normalt vasker jeg altid stoffet før, jeg syr, men denne gang måtte ideen bare afprøves med det samme. Men lige om lidt snurrer den rundt i vaskemaskinen, så den er klar til at tage i brug. Næste eksemplar vil jeg lave i noget fast bomuldsstof, og så skal der lige sættes en lynlås i.

Egentlig var planen, at vi bagefter skulle ind og gå i centrum af Roskilde. Men den plan ændrede vi. 

Vi kørte til Frederikssund. Købte frokost som vi bragt med til Kalvøen Lystbådehavn. Her kunne vi sidde ved et dejligt bord, følge med i livet på havnen og nyde en dejlig sommerdag.





Hjemturen blev taget af små veje med udsigt til marker og dansk sommerlandskab. Nyde at vi bor i et dejligt og smukt land. Nyde at lørdag havde en masse sol og sommer i sig. 

Hjemme igen er der gang i aftensmaden. Solen og sommeren er for en stund blevet udbyttet med en silende regn, torden og enorme lyn. Når det nu skal blive vådt vejr, så har timingen været helt perfekt i dag.

torsdag den 13. juni 2013

Stikkelsbær kan blive til lækkerier

Det tager ikke lang tid, og det smager helt vidunderligt! Det, jeg hér taler om, er stikkelsbærmarmelade. Skulle der være bagt en pandekage eller to, så er stikkelsbær-marmeladen virkeligt godt selskab til disse.



Her får du min egen opskrift på stikkelsbærmarmelade:



Stikkelsbærmarmelade            
  • *      1½ kg stikkelsbær
  • *      Ca. 1 kg sukker
  • *      1 Vaniljestang
  • *      1 dl vand

Stikkelsbærrene skal nippes og skyldes.
De rensede bær hældes i gryden, tilsæt vandet. Blandingen bringes i kog.

Mens du venter på dette, flækkes vaniljestangen på langs. Skrab kornene ud.
Når bærrene er helt kogt ud, tilsætter du vaniljekorn, stangen og sukkeret. Husk at røre rundt. Herefter skal marmeladen koge 15 minutter mere.

Imens skolder du syltetøjsglassene og lågene. De skoldede glas og låg skylles i Atamon.

Den færdige marmelade hældes på glas. Glassene lukkes til med det samme.


Lav en selvklæbende mærkat eller hæng et Manila-skilt på glasset.
Vupti! Lækkerier til dig selv eller nogen du holder af.


Har du lyst til at prøve at lave saft, marmelade eller andet godt, så er Politikens Syltebog et bud på en bog med et stort udvalg af opskrifter.

onsdag den 12. juni 2013

Onsdagen i ord og billeder

Nogen har gennem et stykke tid samlet sig bunker rundt omkring i haven. Bunker af urtepotter. Bunker af baljer. Der måtte sorteres, smides ud og flyttes.

Jeg har passeret forbi og tænkt, at nu skulle der vist skrides til handling, men det har ligesom ikke været et punkt, som har fået en interesse til at brænde vildt og inderligt. I dag blev irritationen over den herskende uorden dog for stor.


En større mængde af urtepotter er nu pænt stablet i nogle flettede kurve. Dem, der havde slidt sig selv i stykker, er blevet puttet i en affaldssæk, og resten står nu tålmodigt og venter på, at jeg hiver noget varmt vand og en børste frem. Så får de alle sammen en overhaling. Når de er tørre igen, bliver de sat i sirlige stabler og placeret på en hylde, og der er klar til næste års forspiring.

Med orden og sirlighed som tema for dagen faldt blikket så lige - igen - på græsset som har groet sig vildt og voldsomt langs bedkanten.


Med heftig klipning er de vilde lokker nu tæmmet..... og lige for god ordens skyld, så er de afklippede græsbunker blevet flyttet.


Have-assistenten er selvfølgelig med på sidelinjen. 


Der bliver virkelig lagt seriøse kræfter i at holde øjnene åbne.