søndag den 15. september 2013

Uheldig landing

Yngste pige i flokken er sej. Fredag var hun sammen med venner og med en aftale om at overnatte hos en veninde. Hun lavede et hop op i luften - bare fra plan grund og op i luften. Da hun landede på jorden, lød der 3 knæk. Efter der havde været lagt koldt på, besluttede hun sig for at se tiden an. 


Lørdag ringede hun hjem. Hun ville meget gerne køres på hospitalet, for lysten til at få foden i jorden var ikke eksisterende, og hun var sikker på, den var brækket. Hun havde ret.

Ynglingsbukserne måtte klippes op med saks. Benet kom i gips efter mange timer på en meget travl skadestue. Hjemvendt måtte vi sande, at gipsen nok ikke var sat helt korrekt. Når man er træt og har meget ondt, så er udsigten til en skadestue-tur ikke lige et hit. Så er det godt at Mellemste er mester i at finde passende behageligt og tilmed super smart tøj fra sit klædeskab. Det gav lige overskud til en runde mere. Tilbage til skadestuen, ny ventetid og mere rumstereren med et meget smertefuldt ben. 

Nu med Velcro-bandit på benet sidder Yngste og hviler med benet højt placeret. Super seje sild.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar