Saksen er udstyret med udveksling, så der skal bruges mindre kræfter. Perfekt til mine hænder med kroniske smerter og mangel på styrke. Saksen og jeg er blevet rigtig gode venner.
Den har fået sin ilddåb i denne weekend, må man sige. En ligusterhæk i flere meters bredde og med stor hang til at læne sig op af vores hus er kommet på en kraftig kur. De sidste par vintre har der været overhængende fare for, at hækken ville kollapse under vægten af sneen.
Der er snakket med nabo. De har sagt ja til, jeg klipper, men de er ikke vilde med at hækken klippes så meget ned. Det er vi sådan set heller ikke, men vi gider heller ikke have en gigantisk hæk, som står og læner op ad vores hus.
Saksen og jeg tager de ca. 30 meter bid for bid. Det er lidt sent på sæsonen at klippe så seriøst, men sådan må det være.
Når klipperiet er overstået, kommer hækken til at se herrens ud. Men jeg ved, at når foråret banker på igen, så kommer der hurtigt blade og fylde igen.
Manden har fået opgaven med at fragte den afklippede liguster til lossepladsen. Det bliver til en del turer, kan jeg godt afsløre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar