3 måneder til....

I morges var der tid til at kigge lidt på byen og butiksvinduerne på vej til arbejde.

Det skal ingen hemmelighed være, jeg er stor tilhænger af post-it blokke. De er eminente til at give overblik og planlægning. Jeg kan lide at være godt forberedt og på forkant med begivenhedernes gang.

Med Post-it blokke - i et rigt udvalg - kalender og diverse lister/ skemaer, plejer jeg at være godt rustet til et forkromet overblik og god planlægning.

Men da min morgenrunde bragte mig forbi et butiksvindue (faktisk to), der var fyldt til bristepunktet med små fede bordeaux-farvede nisser, gran-guirlander og knust-sne, så synes jeg alligevel, der er nogle, som er lige vel på forkant med planlægningen. 

I det andet vindue hang en nisse-tavle, hvor der med kridt var skrevet: " 3 måneder til jul". Det er lige det, jeg mener....

Er da helt spændt på, om der i disse vinduer vil hænge påske æg, gå ænder i gåsegang sammen med skrig-gule kyllinger på mørkegrønt karse, når vi rammer Nytår.

Runden bragte mig også forbi et af byens huse, som helt sikkert trænger til fagfolk og kærlig pleje. 

Her skal vist en gennemgribende kærlig hånd til at bringe muren i nærheden af at være noget, der kan kaldes solid.

Inden jeg ramte endestationen, fangede mine øjne lige denne udstilling.

........... og nu hvor nisserne er kommet frem, så må det da ikke være et øjeblik for tidligt at få begyndt på årets juleønsker. Porcelænet fra Orla Kiely kan snildt blive ét af ønskerne på listen!

Lørdag

Klokken meget tidligt var jeg ude af sengen. Morgenmaden og dagens første kop varme te er for længst indtaget. Med lidt fokuseret beslutsomhed er der gjort kål på nogle af dagens praktiske gøremål.

Resten af familien har aftaler, som har bragt dem ud af huset, så nu er der alene-/stilletid. Ren luksus, synes jeg.

Abby og jeg har været på dagens første luftetur. Ude og inspicere nabolaget - især fuglenes reflekser er afprøvet. Så hun har fundet sig et lunt hjørne, hvor der kan tages en lille lur.

Haven kalder på praktisk arbejde i dag, men lige nu er der stadig meget vådt, så jeg trækker lige tiden en kende.

Måske man lige skulle finde strikketøjet frem.............. 

Fint

Denne her opstilling fra Humlebæk Planteskole måtte meget gerne finde vej til min have.

Basis er to kabeltromler og en lang bænk. 

Det store solide stentrug kunne jeg også snildt finde plads til i min have. 

Både opstilling og truget blev stående, med hjem kom en buttet cement krukke, som lige skal have noget fint fyld, før den vises frem. Ældste var med på turen. Hun fandt en flot sort krukke til altanen.

Efterår i haven

Efteråret banker kraftigt på, men der er stadig nydetid at hente udenfor. Der skal sorteres, gemmes og smides ud.

Jeg er vild med sommeren - se alt spire og springe ud. Sol og lange dage, men det er nu heller ikke så ringe med disse septemberdage. 

Drivhuset er ryddet for planter og krukker med jord. Trillebøren er blevet lastet med det som skal smides ud.

Solhatten er en meget smuk blomst, synes jeg. Har plantet den i et utal af varianter. Men det går ikke helt godt med at holde liv i planterne. Undtagelsen er dog denne solsikkegule. Den trives og gror. Lige nu står den med kæmpe blomster. Der er mange, som i rigtig mange blomster. 

Der er stadig mange fine detaljer i haven.

Den lilla rosa har haft mange blomster i år. Fulgte Claus Dalbys råd om at binde grenene ned, så de var vandrette. Det ville give flere blomster.

Tricket virkede. I år har der været rigtig mange smukke roser. Nu skal der bare lige en lille saks forbi og kappe de afblomstrede roser.

En florlet hvid stokrose med regndråber. Efterhånden var denne blomst det eneste fine, resten var vissent og gråt. 

Et sidste foto inden de meter lange stængler måtte lade livet for i år. 

Sten

Fundet på stranden. En sten på størrelse med en solid bagekartoffel. 

I fineste farver og brede striber. Øverst grå toner, midterste stribe i rosa og bundlinjen i sort med glimmer. 

Ligger perfekt i håndfladen. Havde suget solens stråler så den var dejlig varm. Selvfølgelig måtte den med hjem. 

Saks med bid

Jeg har igen fået gave. Heldige mig. Manden kom hjem med en sprit ny havesaks. Én af dem som kan klippe, så det er til at se og føle.

Saksen er udstyret med udveksling, så der skal bruges mindre kræfter. Perfekt til mine hænder med kroniske smerter og mangel på styrke. Saksen og jeg er blevet rigtig gode venner. 

Den har fået sin ilddåb i denne weekend, må man sige. En ligusterhæk i flere meters bredde og med stor hang til at læne sig op af vores hus er kommet på en kraftig kur. De sidste par vintre har der været overhængende fare for, at hækken ville kollapse under vægten af sneen.

Der er snakket med nabo. De har sagt ja til, jeg klipper, men de er ikke vilde med at hækken klippes så meget ned. Det er vi sådan set heller ikke, men vi gider heller ikke have en gigantisk hæk, som står og læner op ad vores hus.

Saksen og jeg tager de ca. 30 meter bid for bid. Det er lidt sent på sæsonen at klippe så seriøst, men sådan må det være.

Når klipperiet er overstået, kommer hækken til at se herrens ud. Men jeg ved, at når foråret banker på igen, så kommer der hurtigt blade og fylde igen.

Manden har fået opgaven med at fragte den afklippede liguster til lossepladsen. Det bliver til en del turer, kan jeg godt afsløre. 

Uheldig landing

Yngste pige i flokken er sej. Fredag var hun sammen med venner og med en aftale om at overnatte hos en veninde. Hun lavede et hop op i luften - bare fra plan grund og op i luften. Da hun landede på jorden, lød der 3 knæk. Efter der havde været lagt koldt på, besluttede hun sig for at se tiden an. 

Lørdag ringede hun hjem. Hun ville meget gerne køres på hospitalet, for lysten til at få foden i jorden var ikke eksisterende, og hun var sikker på, den var brækket. Hun havde ret.

Ynglingsbukserne måtte klippes op med saks. Benet kom i gips efter mange timer på en meget travl skadestue. Hjemvendt måtte vi sande, at gipsen nok ikke var sat helt korrekt. Når man er træt og har meget ondt, så er udsigten til en skadestue-tur ikke lige et hit. Så er det godt at Mellemste er mester i at finde passende behageligt og tilmed super smart tøj fra sit klædeskab. Det gav lige overskud til en runde mere. Tilbage til skadestuen, ny ventetid og mere rumstereren med et meget smertefuldt ben. 

Nu med Velcro-bandit på benet sidder Yngste og hviler med benet højt placeret. Super seje sild.

Morgentur med forskelligt fokus

Morgenens tur indbefattede først afskridtning af området omkring vores lukkede sygehus. Det må siges, at Abby og jeg havde meget forskelligt fokus. Abby går grundigt til værks. Hænger oppe ved bedkanter, ind langs murer og smutter ind i krattet.

Tror måske et par mus sprang for livet. Får hun lov kan der bruges store mængder af tid. I dag var vejret rigtig dejligt lunt, så hun fik al den tid, hun ville.

Mit fokus var detaljer. Et forladt sygehus med en parkeringsplads. Beplantning, bygninger og arealerne omkring viser hurtigt tegn på forfald.

Herefter gik turen over forbi den store mark med kvæg. Den flødefarvede tyr stoppede med at gumle. Stod bare og stirrede. Abby og jeg stod stille - helt stille - og stirrede retur.

Ingen panik på den anden side af el-hegnet. Der blev taget fat på gumleriet igen. Fredeligt ser det ud. Jeg synes, det er godt med et el-hegn... og lidt afstand. For den flødefarvede tyr er vældig stor, som i kæmpe, når man står et par meter fra den.

Abby er skiftevis henrykt over synet - for så at bestemme sig til - at hun hellere må tage halen mellem benene. Gå kontra blive. Snuset bliver der. Der lugter af landbrug.

Skønne detaljer kan også fanges her. Bark. I flere udgaver. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på træer og stammer.

 Smukke farver er der også.

Så blev vi enige om, at der var set og snuset nok. 

Ikke så langt fra marken ligger gartneriet "Skovbrynet". I dag havde Gartneren tid og lyst til at sludre på hans vej ud for at sætte 2 dannebrogs flag, der viser, døren er åben. Vi fik vendt store og små ting. Han er i 80érne. Har arbejdet siden han var 5 år. For nogle år siden gad han ikke mere. Det fortalte han sin læge. Svaret fra lægen var: "Du skal bare blive ved med at arbejde. Du har arbejdet i hele dit liv. Holder du op, så sætter du dig i en stol og næste dag, er du død". Gartneren arbejder endnu. For han blev enig med sig selv, at lægen nok havde ret.

I 20 år har vi haft have. Jeg har fået mange gode tips og tricks fra Gartneren. Én gang valgte jeg ikke at følge hans råd. Vi plantede efeu på et ret stort areal. Gartnerens kommentar var: "Efeu er noget være hø. I kommer sgu til at fortryde det". Vi plantede alligevel. Som det dog bare pyntede og var nemt..... nu er det noget værre hø. Kravler op alle vegne, spreder sig ud, hvor det ikke skal være og er stort set ikke til at gøre kål på." 
..... når man ikke vil lytte, så må man jo føle.

Rødbedefinale

De sidste rødbeder har forladt jorden.

Både runde, aflange, rødbedefarve, citrongule og bolchestribede.

En skøn farvestrålende samling, må man sige. Næste år vil jeg have flere rødbeder, mange flere rødbede.

Bistader i byen

En af de blogs jeg læser med på er Karen Klarbæks Verden. Her blev der lige pludselig skabt klarhed i forhold til nogle bistader, som Manden og jeg så på en af vores gåturer, da vi var på en dejlig weekendtur i Aarhus i maj måned.  

Bistaderne var placeret tæt på Marselisborg Havn / Strandvejen. Det blev til et par hastige fotos af bistaderne, fordi vi egentlig syntes, det var lidt pudsigt, at støde på bistader dér.

Bistaderne hører med til projekt Bistad. 

Foto lånt fra Karen Klarbæks Verden

Er du blevet nysgerrig? Så læs mere enten hos Karen Klarbæk eller Bistad. Altid godt at få ny viden.

The Finder og en undskyldning

Der er taget hul på en ny serie på Viaplay. "The Finder". Ny og ny. Serien er et par år gammel, men her er ny ment som "begyndt på".

Ren underholdning som ikke kræver de store hjernevindinger. Serien handler om Walter, der er udstyret med særlige evner til at finde ting.

Det får mig så frem til, Abby, der også har en virkelig god og skarp (næse) sans for at finde ting. I øjeblikket er den på en kurs, der hedder hasselnødder. Intet egern kan føle sig sikker på, at vinterens depoter er i sikkerhed.

Nu har egerner vist ikke en helt god hukommelse, hvad angår placeringen af deres vinterrationer, men det/de egerner, hvis depoter befinder sig i vores have, vil tro, de i den grad er ramt at hukommelsestab. 

For Abby går i den grad all in. Der bliver gravet, søgt og ledt, så snart hun er i haven. Og tro mig. De bliver fundet. Altså nødderne.

Gåturene er også præget af Abbys hang til hasselnødder. Så snart der er et nøddebuskas i nærheden, bliver radaren tunet. Skallerne og guldet bliver sirligt skilt ad. Derefter gumles med stor velbehag.

Vi kan godt deles om fangsten. Jeg træder på nødden, så skallen flækker. Abby fisker nødden ud og spiser. Sådan - samarbejde.

Bare for at bringe balance i regnskabet skulle jeg måske overveje at anskaffe en eller anden form for foderplads til egernerne.... så er der jo også mulighed for, de små springfætre bliver ved med at laver depoter i vores have, og dermed holder vores hund aktiv og motiveret for at finde ting.....
I hvert fald så kommer her først en undskyldning for Abbys hang til hasselnødder (helst) indsamlet af andre.

En rød skattekiste

I genbrugsforretninger og på loppemarkeder kigger jeg altid efter knapper. Man kan aldrig få for mange knapper. De fleste kommer i brug igen, men enkelte knapper bliver til en del af en lille samling jeg. Fine, gamle knapper. Hovedsageligt glasknapper.

Én af mine venner er tit på loppemarkeder. Han er på udkig efter helt andre ting og sager. På en af hans mange turer faldt han i snak med sælgeren af et dødsbo.

Sælgeren viste en rød æske og kommenterede, at det dog var noget at det mest besynderlige, han havde fundet. En æske fyldt med knapper! Tænk at man gad gemme dem.

Heldigvis huskede Kim, den søde mand, at jeg har hang til knapper. Så æske kom med ham hjem. 

Æsken er fuld af fine knapper i metal og glas. Gamle knapper i alle afskygninger. En rigtig skattekiste.

Hvor er jeg heldig at blive ejer af æskens indhold. Og super heldig at have en sød og betænksom ven, der har mig i tankerne. 

Textilmesse

Mit arbejdsliv er for en tid fuld af fibre i nøgler. Det er rigtig skønt. Det gav også mulighed for at deltage i Textilmessen i Vejle, som ellers kun er åben for fagfolk.

Lene Randorffs nye bog "Strik fra tiden - til tiden" var en af de nye ting. En rigtig fin bog med mange søde opskrifter.

foto lånt fra Lillestrik.dk

Lene Randorff har firmaet Lillestrik. Der er så mange lækre ting til både børn og voksne. Til butikken købte vi bl.a. strikkekit til denne skønne drengevest.

Foto lånt fra Lillestrik.dk

Foto lånt fra Lillestrik.dk

Kittet til tørklædet "Regnbuen" var også rigtig lækkert. Inspirationen fra tørklædet stammer fra Olafur Eliassons "Your Rainbow panorama" på taget af kunstmuseet ARoS. Lillestriks forskellige designs kan godt risikere at finde vej til mine strikkepinde. 

Et andet lækkert stykke håndarbejde, jeg helt bestemt selv skal lave på et tidspunkt, er dette hæklede halsrør. Rigtig, rigtig lækkert. 

Opskriften er lavet til Filcolana af Sidsel Sangild. Opskriften er ikke lagt på hjemmesiden endnu, men den kommer forhåbentligt snart!

I øvrigt er Filcolanas hjemmeside fyldt med gratis opskrift, både hæklede og strikkede ting. Der er både opskrifter som kan bruges af begyndere og øvede. Sidsel Sangild finder du "På krogen". 

Godt at få øjne og ører fodret med nye ting. Ønskelisten til ting jeg gerne vil lave blev i hvert fald ikke kortere af denne tur.