Dagen startede så tidligt, at man nærmest er eneste levende væsen, der bevæger sig ud på asfalten. Chauffør for én, hvis arbejdsdag startede så tidligt, at bus og tog ikke kan sørge for transporten. Derfor var det også meget Øv!, da vores bil besluttede at lave brok sent i går aftes.
Men jeg har en dejlig far, som godt ville låne hans bil ud. Derfor var det stadig muligt at sørge for den tidlige transport.
Ikke mange timer senere skulle jeg sørge for hurtig og sikker transport af Ældste. I øjeblikket er hendes hovedet fyldt af et meget stort ønske. En snak med nogle søde mennesker i dag, skulle meget gerne være et skridt nærmere at få dette ønske opfyldt.
Mens jeg pænt ventede, var jeg vidne til selvbeherskelse af højeste grad.
En dame kom gående med disse to søde hunde. Der blev kigget efter hundekrog, uden det store held. Der blev givet kommando til "sit", snorene blev lagt på fliserne, og så sad/lå de ellers helt pænt med direkte udsigt til en hel slagterforretning gennem en åben dør. Den sort/hvide hund strakte næsen tættere og tættere på dørkarmen, blev umanerlig lang i halsen og der blev taget nogle gevaldige åndedrag gennem den sorte hundenæse, men rumpen lettede ikke 1 mm fra fliserne.
Ventetiden for mig blev kort. Ældste kunne meddele, at fredag er der, drømmen får vinger eller bliver skudt i sænk. Jeg tror på, at fredag bliver en rigtig skøn dag med vinger!
