Lunt efterår

I år har der virkelig været plads til mange dejlige efterårsdage. Dejligt vejr til at være ude og nyde de smukke farver. 



Blade fra én og samme plante. En fin lille efterårsdekoration. Vejret er stadig rigtig godt til havearbejde. Så der er stadig gang i kost, rive og hakkejern.

Frøstandene fra morgenfruerne har ligget og set fine ud på et lille fad, mens de tørrede og blev klar til at blive puttet i en lille papirpose. Klar til næste sommer. 

Jeg er ikke så klar til de mørke aftener, som er på spil nu. 

Men mørke aftener og kulde på vej er egentlig ok, når Mellemste kommer med en kop varm kakao med flødeskum og kærlighed på toppen. 

Men det lune efterårsvejr må godt blive ved lidt endnu. For jeg vil ud og nyde ..... men skal nok også regne med at der skal arbejdes i haven en del timer endnu.

Krukker med tulipanløg

Med et helt tilfældigt klik på fjernbetjeningen landende jeg på TV2 Fri, hvor Claus Dalby fortalte om tulipanløg i krukker. 

Med ny viden og en utrolig nem "vejledning", er der blevet indkøbt løg.

50 flotte store tulipanløg i den dejligste farveskala. Det bliver tilfældighederne, som kommer til at bestemme farvesammensætningen i den enkelte krukke.

 De første 10 er kommet i en urtepotte i dag.

I morgen skal der hentes mere pottemuld til adressen, og så er der 40 løg mere at lege med. Måske flere?

Næste stop er drivhuset. Her skal krukkerne opbevares, til de om ca 4 mdr. begynder at sende grønne bladspidser op over jorden.

Bytte bytte købmand

Vores søde naboer har ikke hængertræk eller trailer, men havde i den grad brug for at komme af med haveaffald. Det kunne vi hjælpe med.

Til gengæld har de mange skønne æbler. Dem vil vi rigtig gerne være med til at spise. 

Alle synes vist det blev til en god byttehandel. En fyldt trailer er i dag blevet kørt på lossepladsen, og på vores køkkenbord står trækurven fyldt med gule aflange æbler. De fylder lokalet med en dejlig duft.

Godt man kan hjælpe hinanden.
...... og Mellemste gider omsætte nogle af æblerne til lækker dessert til i aften. Ikke så tosset.

Blæst

Måske var der lige én, der skulle have sat parasol og havemøbler ind til vinteropbevaring .... 

før blæsten tog fat.

Måske det skulle gøres søndag? Altså få sat havemøblerne ind. Parasollen den skal vist andetsteds hen.

Samarbejde eller mangel på samme

Den sidste uges tid har der hersket en total mangel på samarbejde mellem min krop og mig - igen! Hver dag brokker min krop sig. Men alle led og muskler brokker sig i én sådan grad, at jeg ikke er til ret meget. Til gengæld bliver der sovet i store og rigelige mængder. Ofte på tidspunkter hvor resten af familien er i gang.

Mine mottoer har altid været: "Så gør jeg det selv" og "Op på hesten igen". Måske bliver det ved med at være mine mottoer? Jeg har godt nok steget op på den forbandede hest mange gange de sidste år.

Kl. 05.00 i morges begyndte min dag. Kroppen ville i gang. I flere timer havde der været dømt uro og rotation. Kl. 6.00 var Abby og jeg ude i morgenluften. Bagerbrød fik vi også bragt med hjem.

Mæt og bevæbnet med varm te måtte jeg ud til mit projekt "klip-en-hæk". Ja, projekt er det rigtige ord. 

Der er virkelig noget at klippe i! Det bliver så flot og godt, når vi bliver klar. Ingen tvivl om det. Men tvivlen har da meldt sig et par gange. Hvordan var det lige, at jeg fik ideen om at klippe en hæk i flere meters bredde og én højde, som kræver umanerlig lange arme?

Om nogle flere timers arbejde så bliver det godt. Hækken var så stor om mægtig, at det nærmest var umuligt at komme ned til den anden ende af huset. Nu er der så meget lys og luft, at  vinduerne tydeligt viser, at de trænger til sæbe og vand. Manden og jeg har indledt et godt samarbejde.

Manden bærer det, jeg ikke kan. Han kører det ene læs efter det andet på lossepladsen, og så måtte han ud med en sav. Hverken grensaks eller min nye klipper var i stand til at gøre has på et træ, som har blandet sig med ligusterhækken. Saven måtte svinges.

Der er stadig til mange turer ud ved hækken. Der skal fjernes, klippes, rives og køres væk. Godt skal det nok blive. Tror jeg bestemt. 

4 timers middagslur er fuldendt. Nu skal resten af lørdagen bruges til at hygge, strikke og se fjernesyn. 

Når man virkelig tager sig sammen

Løgene er pænt samlet i en urtepotte, når de utilsigtet er blevet gravet op i haven. 

En blandet landhandel af løg. Flytningen af én plante gav et pænt stor hul i et bed. Vupti! Urtepottens indhold er nu placeret i hullet og pænt dækket med jord.

Måske giver det et væld af farver og forskellige blomster? Måske bliver det fint? Det vil vise sig, når foråret melder sin ankomst.

Efterår i haven

Efteråret banker kraftigt på, men der er stadig nydetid at hente udenfor. Der skal sorteres, gemmes og smides ud.

Jeg er vild med sommeren - se alt spire og springe ud. Sol og lange dage, men det er nu heller ikke så ringe med disse septemberdage. 

Drivhuset er ryddet for planter og krukker med jord. Trillebøren er blevet lastet med det som skal smides ud.

Solhatten er en meget smuk blomst, synes jeg. Har plantet den i et utal af varianter. Men det går ikke helt godt med at holde liv i planterne. Undtagelsen er dog denne solsikkegule. Den trives og gror. Lige nu står den med kæmpe blomster. Der er mange, som i rigtig mange blomster. 

Der er stadig mange fine detaljer i haven.

Den lilla rosa har haft mange blomster i år. Fulgte Claus Dalbys råd om at binde grenene ned, så de var vandrette. Det ville give flere blomster.

Tricket virkede. I år har der været rigtig mange smukke roser. Nu skal der bare lige en lille saks forbi og kappe de afblomstrede roser.

En florlet hvid stokrose med regndråber. Efterhånden var denne blomst det eneste fine, resten var vissent og gråt. 

Et sidste foto inden de meter lange stængler måtte lade livet for i år. 

Saks med bid

Jeg har igen fået gave. Heldige mig. Manden kom hjem med en sprit ny havesaks. Én af dem som kan klippe, så det er til at se og føle.

Saksen er udstyret med udveksling, så der skal bruges mindre kræfter. Perfekt til mine hænder med kroniske smerter og mangel på styrke. Saksen og jeg er blevet rigtig gode venner. 

Den har fået sin ilddåb i denne weekend, må man sige. En ligusterhæk i flere meters bredde og med stor hang til at læne sig op af vores hus er kommet på en kraftig kur. De sidste par vintre har der været overhængende fare for, at hækken ville kollapse under vægten af sneen.

Der er snakket med nabo. De har sagt ja til, jeg klipper, men de er ikke vilde med at hækken klippes så meget ned. Det er vi sådan set heller ikke, men vi gider heller ikke have en gigantisk hæk, som står og læner op ad vores hus.

Saksen og jeg tager de ca. 30 meter bid for bid. Det er lidt sent på sæsonen at klippe så seriøst, men sådan må det være.

Når klipperiet er overstået, kommer hækken til at se herrens ud. Men jeg ved, at når foråret banker på igen, så kommer der hurtigt blade og fylde igen.

Manden har fået opgaven med at fragte den afklippede liguster til lossepladsen. Det bliver til en del turer, kan jeg godt afsløre. 

Morgentur med forskelligt fokus

Morgenens tur indbefattede først afskridtning af området omkring vores lukkede sygehus. Det må siges, at Abby og jeg havde meget forskelligt fokus. Abby går grundigt til værks. Hænger oppe ved bedkanter, ind langs murer og smutter ind i krattet.

Tror måske et par mus sprang for livet. Får hun lov kan der bruges store mængder af tid. I dag var vejret rigtig dejligt lunt, så hun fik al den tid, hun ville.

Mit fokus var detaljer. Et forladt sygehus med en parkeringsplads. Beplantning, bygninger og arealerne omkring viser hurtigt tegn på forfald.

Herefter gik turen over forbi den store mark med kvæg. Den flødefarvede tyr stoppede med at gumle. Stod bare og stirrede. Abby og jeg stod stille - helt stille - og stirrede retur.

Ingen panik på den anden side af el-hegnet. Der blev taget fat på gumleriet igen. Fredeligt ser det ud. Jeg synes, det er godt med et el-hegn... og lidt afstand. For den flødefarvede tyr er vældig stor, som i kæmpe, når man står et par meter fra den.

Abby er skiftevis henrykt over synet - for så at bestemme sig til - at hun hellere må tage halen mellem benene. Gå kontra blive. Snuset bliver der. Der lugter af landbrug.

Skønne detaljer kan også fanges her. Bark. I flere udgaver. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på træer og stammer.

 Smukke farver er der også.

Så blev vi enige om, at der var set og snuset nok. 

Ikke så langt fra marken ligger gartneriet "Skovbrynet". I dag havde Gartneren tid og lyst til at sludre på hans vej ud for at sætte 2 dannebrogs flag, der viser, døren er åben. Vi fik vendt store og små ting. Han er i 80érne. Har arbejdet siden han var 5 år. For nogle år siden gad han ikke mere. Det fortalte han sin læge. Svaret fra lægen var: "Du skal bare blive ved med at arbejde. Du har arbejdet i hele dit liv. Holder du op, så sætter du dig i en stol og næste dag, er du død". Gartneren arbejder endnu. For han blev enig med sig selv, at lægen nok havde ret.

I 20 år har vi haft have. Jeg har fået mange gode tips og tricks fra Gartneren. Én gang valgte jeg ikke at følge hans råd. Vi plantede efeu på et ret stort areal. Gartnerens kommentar var: "Efeu er noget være hø. I kommer sgu til at fortryde det". Vi plantede alligevel. Som det dog bare pyntede og var nemt..... nu er det noget værre hø. Kravler op alle vegne, spreder sig ud, hvor det ikke skal være og er stort set ikke til at gøre kål på." 
..... når man ikke vil lytte, så må man jo føle.

Rødbedefinale

De sidste rødbeder har forladt jorden.

Både runde, aflange, rødbedefarve, citrongule og bolchestribede.

En skøn farvestrålende samling, må man sige. Næste år vil jeg have flere rødbeder, mange flere rødbede.

The Finder og en undskyldning

Der er taget hul på en ny serie på Viaplay. "The Finder". Ny og ny. Serien er et par år gammel, men her er ny ment som "begyndt på".

Ren underholdning som ikke kræver de store hjernevindinger. Serien handler om Walter, der er udstyret med særlige evner til at finde ting.

Det får mig så frem til, Abby, der også har en virkelig god og skarp (næse) sans for at finde ting. I øjeblikket er den på en kurs, der hedder hasselnødder. Intet egern kan føle sig sikker på, at vinterens depoter er i sikkerhed.

Nu har egerner vist ikke en helt god hukommelse, hvad angår placeringen af deres vinterrationer, men det/de egerner, hvis depoter befinder sig i vores have, vil tro, de i den grad er ramt at hukommelsestab. 

For Abby går i den grad all in. Der bliver gravet, søgt og ledt, så snart hun er i haven. Og tro mig. De bliver fundet. Altså nødderne.

Gåturene er også præget af Abbys hang til hasselnødder. Så snart der er et nøddebuskas i nærheden, bliver radaren tunet. Skallerne og guldet bliver sirligt skilt ad. Derefter gumles med stor velbehag.

Vi kan godt deles om fangsten. Jeg træder på nødden, så skallen flækker. Abby fisker nødden ud og spiser. Sådan - samarbejde.

Bare for at bringe balance i regnskabet skulle jeg måske overveje at anskaffe en eller anden form for foderplads til egernerne.... så er der jo også mulighed for, de små springfætre bliver ved med at laver depoter i vores have, og dermed holder vores hund aktiv og motiveret for at finde ting.....
I hvert fald så kommer her først en undskyldning for Abbys hang til hasselnødder (helst) indsamlet af andre.

Fra frø til frugt

Der har været store mængder af lækkerier - agurker, tomater, squash, peberfrugt, rødbeder - der er blevet hentet ind fra haven og drivhuset denne sommer. 

Da der først blev tændt op under peberfrugtplanterne, så leverede de i rigelige mængder. 
Frøene havde jeg fra en chokoladebrun peberfrugt, men langt de fleste peberfrugter, vi kunne høste, var grønne. Ind imellem bestemte én af frugterne sig så for at skifte farve og blive brune. Meget mystisk. 

 Frøene til tomatplanterne blev købt hos Albinus Frø sammen med en del andre frø.

Det er lige før jeg vil sige, at 100% af frøene spirrede. På et tidspunkt var der nærmest kaotiske tilstande på grund af det tiltagende grønne islæt stort set alle vegne i huset. 

Vi har været godt forsynet med super lækre smagsfulde tomater i varierende farver og former. Kun de sorte tomater blev ikke en succes. Rent synsmæssigt er de meget smukke, men smagen er ikke god på nogen måde. De smager faktisk rigtig grimt. Jeg har ledt i mit fotoarkiv for at finde et foto af de sorte tomater, for meget smukke dét var de. 

Men når smagen ikke har fuldt med udseendet, så har jeg åbenbart ubevidst tænkt at "de kunne passe sig selv". Et enkelt lille "skud" kunne findes. To styk på låget af saltkarret sammen med én i mere almindelig tomatfarve.

For et par dage siden fik jeg indsamlet frø til næste års tomatplanter. Manden synes vist ikke, det var helt praktisk at få den idé, lige mens jeg var i gang med at lave salat (med tomater i). Men både indsamling af frø og en færdig salat blev det til. Tomatkerner ligger nu i fine skåle og tørrer. 

Det er blevet tydeligt, at det nu er ved at være tid til at gå i gang med en gevaldig oprydning og udsmidning i drivhusene. 

Kaster jeg blikket lige uden for det store drivhus, så er der også ved at være givet klartegn til diverse bede skal ryddes for indhold.

Rødkålsplanterne slog rødder i vores have for første gang denne sommer. De har pyntet gevaldigt med der smukke blade og farverne. Der bliver ikke nogen rødkål - det har larver og snegle sørget for.

Måske kommer der rødkål i haven til næste år. Underligt som jeg allerede kan mærke, at der må gang i planlægningen af have og drivhuse. Der skal tænkes, læses og tegnes. Tankerne de kan jo rumstere, mens der fjernes vissent, råddent og dødt.

Røde stænger og rødder

Der blev hentet et fint bundt rabarber og en samling af forskellige baby-rødbeder.

Rødbederne er blevet rigtig fine. Små og delikate. Frøene, som røg i jorden, er et mix af farver og former. Allerede da de blev vasket, kunne de små vandpytter på køkkenbordet afsløre, at der var store forskelle i mængden af rød farve.

Runde helt røde, runde med striber og aflange røde. Lagt i et fad, vendt med olivenolie, groft salt og et drys oregano. En tur i ovnen. Uhm. Super nemt og smager himmelsk.

Rabarberne fik selskab af bl.a. farin og mandler. Opskriften kan du finde her.

Lækker - balance mellem sødt og syrligt.

En dag med dejlige lækkerier.