Nu hvor hortensiabedet er blevet omdannet til cykelparkering, så ville vi gerne have et cykelstativ. Dem vi har set har været i en kvalitet, som ikke har været noget at råbe hurra for.
Andet steds var der indkøbt lækre cykelstativer, men der var købt et styk for meget. Det ledige stativ fik vi så lov til at få. Hvor heldig kan man være!
Andet steds var der indkøbt lækre cykelstativer, men der var købt et styk for meget. Det ledige stativ fik vi så lov til at få. Hvor heldig kan man være!
Med et tungt og lækkert cykelstativ bragt til veje, så må parkeringspladsen undergå en større styling. Stylingen består af fejning, tilføring af ovennævnte stativ, blomsterkrukker hentet rundt om på matriklen og falmet "welcome"-skilt, som med håndskrift nu er omdannet til p-skilt.
Både skilt og Mellemstes cykel er blevet pimpet med forårblomster. (og skiltet kan gemme lidt af en meget grim ledning, som hænger og flagre. Måske ledningen i næste ryk kommer til at sidde godt fast på facaden? Det er muligt.)
Men jeg vælger at sige: Så langt, så godt. Der er stadig mange store og små ting, som står og venter på at blive flyttet, plantet eller kasseret. Men Rom blev jo ikke bygget på én dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar