Reglerne siger, at nu må Abby gerne komme med på stranden igen. Det er dejligt. Andre på stranden er mere friske end os. De kommer i badekåber og tøfler. På vej til en dukkert.
Abby og jeg er følger skiltningen. Vi hopper hverken i på hovedet eller fødder.
Der er også rigeligt at holde øje med på land.
Med lidt held kan man også møde en flot strandløve. Den flotte firbenede fyr ankom med sin ejer. Helt tydeligt deres sædvanlige tur. Ejeren havde elektronik med i hånden. Meget optaget. Strandløven var også optaget.
Ejeren gik den sædvanlige rute. Strandløven flirtede med Abby. Ejeren nåede til turens vendepunkt - stranden ender. I det fjerne så jeg ham vende og komme tilbage stadig med blikket fæstnet ved apparatet i hånden.
Strandløven var stadig i gang med at flirte med Abby. Da ejeren nåede tilbage til udgangspunktet, tjekkede han lige, hunden (stadig) var med. Et sidste elektronisk tjek, og så skulle de hjem.
Strandløven var stadig i gang med at flirte med Abby. Da ejeren nåede tilbage til udgangspunktet, tjekkede han lige, hunden (stadig) var med. Et sidste elektronisk tjek, og så skulle de hjem.
........... øh overvejede om jeg skulle fortælle ham, at hunden stort set ikke havde forladt udgangspunktet... og måske ikke havde fået ordnet, hvad der ordnes skal. For tiden var brugt på en sød pige.....
Men det blev ved tanken for en dame i badekåbe og sandaler gik i raske skridt hen til os. Hun ville gerne uddele ros. Ros er jeg altid åben for. Ros til hunden fordi den lystrede (jeg siger bare, det sker altså med jævne mellemrum, at der overhovedet ikke er kontakt til den hund). Ros til ejeren (mig) fordi jeg samlede op efter min hund.
Inden jeg kunne nå at komme med en svar, var Abby strøget ud for at undersøge tangbunkerne og der fulgte nu en lang og skræmmende historie, hvad Damen én dag havde gjort, da en hundeejer ikke kunne finde ud af at samle op efter deres dyr.
Selvfølgelig skal man rydde op efter sin hund, men resten havde jeg ikke behøvet at blive indviet i. Selv for en hærdet bader kan en frisk morgen med vind i sejlene blive for kold. Damen meddelte, at hun måtte hjem.
Herefter kunne Abby og jeg igen henfalde til lyden af bølger og blæst.
Finde fine ting i sandet
Undgå at få fødder og poter i det kolde vand.
Finde et fint slebet glasskår og en sten med hul. Begge dele kom med hjem i lommen.
En skøn morgentur. Næsten 2 timer i sand, vind og sol.
Klar til at finde bilen igen. Vende næserne hjem til varm drikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar