søndag den 6. oktober 2013

Bordet der ikke ville forsvinde

For måske noget der ligner 1 år siden, var jeg i en stor forretning for at ose lidt. Vejen faldt forbi et træbord med forskellige udstillede varer. Rene lækkerier. 

Men jeg var nu mest optaget af selve bordet, som var brugt til dekorationen. Et træbord med en stor skuffe. Var ovre og kigge et par gange, mens jeg tænkte, at det gerne måtte stå i mit drivhus eller min have.

For nogle måneder siden får Mellemste overtalt mig til at hente Ældste fra arbejde. Lokkemidlet er en luksus flødebolle, og det at gøre en god gerning. Ældste har langt med offentlige transportmidler til jobbet.

Jeg sidder og venter i bilen på, at Ældste får fri, og Mellemste indhenter den lovede flødebolde med marcipanbund. Så er det blikket falder på et bord ved containerne. Der står BORDET! Bordplanen er væk, men selve stellet er der endnu.

Straks er jeg i gang med at tænke planer for, hvordan det store kraftige stel kan komme ind i min bil. Også selv om det er helt indlysende, at det ikke kommer til at ske. 


Hjemvendt kan jeg slet ikke slippe tanken. Heldigvis er Manden parat til en køretur mere. Traileren kommer med denne gang. Tilbage til containerne. Behøver jeg at nævne, at vores piger, synes vi var både lettere skøre og pinlige.

Træstellet var helt gennemblødt af regn. Efter nogle ugers tørretid, er det blevet båret ind i det store drivhus. 


Malet i en frisk og fin farve. Jeg er så vild med det bord.


Med tanke på genbrug, så må der tænkes tanker omkring, hvad der kan gøre det ud for bordpladen. Det skal ikke bare være en hel plade.

Lige nu er "Upcycling" jo et varmt og moderne ord. Søger du på Nettet, så dukker der utallig ting op. Alt kan Upcycles. Jeg tror, at jeg hopper med på bølgen.  
Skulle der ikke dukke en upcyclings-ide op, så kan jeg jo altid ombestemme og vælge en helt og aldeles normal bordplade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar