Wiinblads hus er nabo til Frilandsmuseet, Lyngby. På en lille vej. Godt gemt ligger det Blå Hus.
Lågen ind til haven
Den sidste tilbageblevne meter af en fint udskåret dekorationsliste på lågens tag.
Blåmalet sprosset dør i skur. Lad det være sagt med det samme. Blå var Bjørn Wiinblads absolutte ynglingsfarve. Et gennemgående tema i hele hans virke og i hans hjem.
Stoffet i døren med tryk af Bjørn Wiinblads streg.
Det meget store lyseblå træhus. Fyldt med store sprossede vinduer. Til venstre i billedet ses gæsteboligen, hvor Rene - dagens guide - bor med sin kone (én af Bjørns malerpiger). Rene har boet der i 33 år. Han har fungeret som Bjørn Wiinblads chauffør og alt-mulig-mand.
Huset er charmerende, men trænger i den grad til vedligeholdelse. Det meget store vindue nedenfor til højre er ind til værkstedet.
Vejskilt på husets facade. Fik aldrig spurgt om grunden til det hang dér.
Et kig ind af et af vinduerne i værkstedet.
Haven foran huset. I tagrenden hænger et fuglefoderhus. Det hænger lige foran det vindue, hvor malerpigerne har 2 arbejdspladser.
Her skriger både hus og hegn på lidt omsorg.
Indkørslen set inde fra grunden
Der måtte fotograferes udenfor, ind gennem vinduerne til værkstedet og 2 steder indenfor, i lokalet hvor malerpigerne havde/har deres arbejdspladser og så i værkstedet. På resten af turen var det forbudt af fotografere.
Jeg valgte kun at fotografere ude fra og så gemme kameraet væk og nyde en spændende og humoristisk fortælling om en kunstnerisk personlighed lidt ud over det sædvanlige.
Nedenfor er der et kig ind gennem et vindue, hvor der til venstre står (nok) det sidste af de springvand, som har stået og pyntet i Tivoli.
En vindueskarm med røde unikating.
Ting som er på vej.
En sød lille vase som meget gerne måtte så hjemme hos mig.
Hjemmet må siges at være unik. Unik som i en helt særlig klasse for sig. Huset er på rigtig mange kvadratmeter, men rummene er stoppet med ting til bristepunktet.
Bjørn Wiinblad var samler af antikviteter i den helt store stil. Mange af de ting som han har efterladt sig, er i antikviteter i særklasse.
Huset i Lyngby står i dag som dengang i 2006, da Bjørn Wiinblad døde. Han har testamenteret huset til en fond, som skal sørge for at huset forbliver intakt og fungerer som et arbejde værksted.
Guiden Rene kunne fortælle sjovt og levende om tiden sammen med Bjørn Wiinblad. En mand som ikke havde noget forhold til penge. Han havde nok af dem og spurgte aldrig om prisen på en ting, han ville have.
Han holdt middagsselskaber, hvor der altid var bordkort lavet af Wiinblad selv. Husholdersken sørge for, at hvert enkelt bordkort efter middagen blev pakket smukt ind, så gæsten kunne få det med hjem.
Antallet af gæster skulle helt ikke være mere end 8, og når kl. blev 22.00, så måtte alle gerne være gået hjem, for der søgte Wiinblad ned til sit arbejde igen.
Det var en spændende time. Særligt at få lov til at bevæge sig rundt i et andet menneskes private rum. Selv Manden blev begejstret over besøget. Rigtig hyggelig tur.
Til slut lige et kig på to små træskurer i haven med græs på taget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar