Bid

I dag har der være tid til at liste lidt rundt på Internettet. Bl.a. faldt jeg over, at man på fredag, kan komme til Fredagscafé på byens hovedbibliotek, Kulturværftet. Her er der besøg af forfatteren Stine Askov, der kommer og fortæller om sin bog "Bid".

Dette faktum sammenholdt med, at køkkenet trængte gevaldigt til at gennemgå en oprydning - men at der nu var grundlag for en gevaldig overspringshandling - gjorde, at jeg landede inde på EBIB.

Her måtte jeg så lige testet min egen tese om rigtigheden i, "jeg ikke læser bøger elektronisk".

Tesen holdt ikke. Jeg har læst mig gennem hele bogen, og jeg har grinet. Som i grinet rigtig meget. Måske e-bøger alligevel skal afprøves lidt mere? Måske jeg skulle gå til Fredagscafé og lytte til Stine Askov.

PS. Køkkenet har jeg været ude og få sat lidt mere skik på

Den sorte greve er ankommet

Bragt til døren af posten. Udgivelsesdatoen er 2. november, men allerede nu ligger Den sorte greve parat til at blive ledsaget af læsebrillerne og en kande varm te.

Lige nu er der andre planer, så jeg må pænt vente. 

Ny serie

Har lige set første episode af The Blacklist.

Uha det lover godt for de næste afsnit.....

Fridag

København var dækket i støvregn og gråt i dag, men det er ok, når Manden og jeg bare ville have lidt luftforandring og tid sammen. Ingen faste planer eller mål.

Med dagens grå toner lyste disse fine håndmalede roser gevaldigt op i bybilledet.

Disse lækre borde med læder så vi hos FICK. De havde mange fine og lækre ting. Men det blev ved kiggeriet.

Hvile og optankning gjorde vi hos Cafe Ipsen og Co. Dejlig ro, sød betjening og meget lækker frokost.

Vi blev begge lidt vilde med en del af caféens udsmykning. Fik spurgt hvor det var fundet, og måske det var en ide til vores stue? Måske....

I butik Sikka stod denne lille charmerende fyr. Lavet af Ph-drejeren. 

Nu står den runde lille skeløjede fugl på mit arbejdsværelse  En dejlig dag, er Manden og jeg enige om, det har været.

Strand med strandløve

En tidlig morgen. Strandtur for Abby og jeg.

Reglerne siger, at nu må Abby gerne komme med på stranden igen. Det er dejligt. Andre på stranden er mere friske end os. De kommer i badekåber og tøfler. På vej til en dukkert.

Abby og jeg er følger skiltningen. Vi hopper hverken i på hovedet eller fødder.

Der er også rigeligt at holde øje med på land.

Med lidt held kan man også møde en flot strandløve. Den flotte firbenede fyr ankom med sin ejer. Helt tydeligt deres sædvanlige tur. Ejeren havde elektronik med i hånden. Meget optaget. Strandløven var også optaget.

Ejeren gik den sædvanlige rute. Strandløven flirtede med Abby. Ejeren nåede til turens vendepunkt - stranden ender. I det fjerne så jeg ham vende og komme tilbage stadig med blikket fæstnet ved apparatet i hånden.

Strandløven var stadig i gang med at flirte med Abby. Da ejeren nåede tilbage til udgangspunktet, tjekkede han lige, hunden (stadig) var med. Et sidste elektronisk tjek, og så skulle de hjem. 

........... øh overvejede om jeg skulle fortælle ham, at hunden stort set ikke havde forladt udgangspunktet... og måske ikke havde fået ordnet, hvad der ordnes skal. For tiden var brugt på en sød pige.....

Men det blev ved tanken for en dame i badekåbe og sandaler gik i raske skridt hen til os. Hun ville gerne uddele ros. Ros er jeg altid åben for. Ros til hunden fordi den lystrede (jeg siger bare, det sker altså med jævne mellemrum, at der overhovedet ikke er kontakt til den hund). Ros til ejeren (mig) fordi jeg samlede op efter min hund.

Inden jeg kunne nå at komme med en svar, var Abby strøget ud for at undersøge tangbunkerne og der fulgte nu en lang og skræmmende historie, hvad Damen én dag havde gjort, da en hundeejer ikke kunne finde ud af at samle op efter deres dyr.

Selvfølgelig skal man rydde op efter sin hund, men resten havde jeg ikke behøvet at blive indviet i. Selv for en hærdet bader kan en frisk morgen med vind i sejlene blive for kold. Damen meddelte, at hun måtte hjem.

Herefter kunne Abby og jeg igen henfalde til lyden af bølger og blæst.

Finde fine ting i sandet

Undgå at få fødder og poter i det kolde vand.

Finde et fint slebet glasskår og en sten med hul. Begge dele kom med hjem i lommen.

En skøn morgentur. Næsten 2 timer i sand, vind og sol. 

Klar til at finde bilen igen. Vende næserne hjem til varm drikke.

Lunt efterår

I år har der virkelig været plads til mange dejlige efterårsdage. Dejligt vejr til at være ude og nyde de smukke farver. 



Blade fra én og samme plante. En fin lille efterårsdekoration. Vejret er stadig rigtig godt til havearbejde. Så der er stadig gang i kost, rive og hakkejern.

Frøstandene fra morgenfruerne har ligget og set fine ud på et lille fad, mens de tørrede og blev klar til at blive puttet i en lille papirpose. Klar til næste sommer. 

Jeg er ikke så klar til de mørke aftener, som er på spil nu. 

Men mørke aftener og kulde på vej er egentlig ok, når Mellemste kommer med en kop varm kakao med flødeskum og kærlighed på toppen. 

Men det lune efterårsvejr må godt blive ved lidt endnu. For jeg vil ud og nyde ..... men skal nok også regne med at der skal arbejdes i haven en del timer endnu.

Én ting af gangen.....

Resten af æblerne. Lige i et snuptag skrællet, skåret i mindre stykker og i en gryde. Et styk vaniljestang flækket og ned til æblerne.

Hvor svært kan det være? Over på komfuret, på med varmen. Så kan man lige nå at lave noget andet, indtil varmen skal skrues ned. Måske finde en lækker opskrift til en dessert med de kogte æbler...

Underligt som der lugter brændt ?????..... Nej, det er så ikke underligt. MEGET brændt æblegrød, i en meget lun gryde = meget brændt lugt. Hverken grød eller gryde er vist til ret meget mere.

...... kan jo spørge sig selv nu, hvorfor jeg ikke bare lige blev stående ved gryden....

...... måske jeg lige skulle et smut forbi naboens æbletræ igen.

Bjørn Wiinblads hjem

For et par uger siden var Manden og jeg på guidet tur i Bjørn Wiinblads hjem. Manden var før afgang lidt skeptisk med hensyn til turen. Han har ikke den store hang til Wiinblads porcelæn.

Wiinblads hus er nabo til Frilandsmuseet, Lyngby. På en lille vej. Godt gemt ligger det Blå Hus.

Lågen ind til haven

Den sidste tilbageblevne meter af en fint udskåret dekorationsliste på lågens tag.

Blåmalet sprosset dør i skur. Lad det være sagt med det samme. Blå var Bjørn Wiinblads absolutte ynglingsfarve. Et gennemgående tema i hele hans virke og i hans hjem.

Stoffet i døren med tryk af Bjørn Wiinblads streg.

Det meget store lyseblå træhus. Fyldt med store sprossede vinduer. Til venstre i billedet ses gæsteboligen, hvor Rene - dagens guide - bor med sin kone (én af Bjørns malerpiger). Rene har boet der i 33 år. Han har fungeret som Bjørn Wiinblads chauffør og alt-mulig-mand.

Huset er charmerende, men trænger i den grad til vedligeholdelse. Det meget store vindue nedenfor til højre er ind til værkstedet.

Vejskilt på husets facade. Fik aldrig spurgt om grunden til det hang dér.

Et kig ind af et af vinduerne i værkstedet.

Haven foran huset. I tagrenden hænger et fuglefoderhus. Det hænger lige foran det vindue, hvor malerpigerne har 2 arbejdspladser.

Her skriger både hus og hegn på lidt omsorg.

Indkørslen set inde fra grunden

Der måtte fotograferes udenfor, ind gennem vinduerne til værkstedet og 2 steder indenfor, i lokalet hvor malerpigerne havde/har deres arbejdspladser og så i værkstedet. På resten af turen var det forbudt af fotografere. 

Jeg valgte kun at fotografere ude fra og så gemme kameraet væk og nyde en spændende og humoristisk fortælling om en kunstnerisk personlighed lidt ud over det sædvanlige.

Nedenfor er der et kig ind gennem et vindue, hvor der til venstre står (nok) det sidste af de springvand, som har stået og pyntet i Tivoli.

 En vindueskarm med røde unikating.

 Ting som er på vej.

En sød lille vase som meget gerne måtte så hjemme hos mig.

Hjemmet må siges at være unik. Unik som i en helt særlig klasse for sig. Huset er på rigtig mange kvadratmeter, men rummene er stoppet med ting til bristepunktet. 

Bjørn Wiinblad var samler af antikviteter i den helt store stil. Mange af de ting som han har efterladt sig, er i antikviteter i særklasse. 

Huset i Lyngby står i dag som dengang i 2006, da Bjørn Wiinblad døde. Han har testamenteret huset til en fond, som skal sørge for at huset forbliver intakt og fungerer som et arbejde værksted.

Guiden Rene kunne fortælle sjovt og levende om tiden sammen med Bjørn Wiinblad. En mand som ikke havde noget forhold til penge. Han havde nok af dem og spurgte aldrig om prisen på en ting, han ville have. 

Han holdt middagsselskaber, hvor der altid var bordkort lavet af Wiinblad selv. Husholdersken sørge for, at hvert enkelt bordkort efter middagen blev pakket smukt ind, så gæsten kunne få det med hjem. 

Antallet af gæster skulle helt ikke være mere end 8, og når kl. blev 22.00, så måtte alle gerne være gået hjem, for der søgte Wiinblad ned til sit arbejde igen.

Det var en spændende time. Særligt at få lov til at bevæge sig rundt i et andet menneskes private rum. Selv Manden blev begejstret over besøget. Rigtig hyggelig tur.

Til slut lige et kig på to små træskurer i haven med græs på taget.

En stak

Langsomt har der samlet sig en lille høj af diverse trææsker, -låg og -skuffer under vores oprydning.

Aner simpelthen ikke hvorfor jeg ikke bare smider dem ud. Min mine tanker bliver alligevel ved med at kredse om stakken. Med tanke på bordet / Upcycling. Når man først er med på en bølge, så er der måske plads til mere? Jeg går i tankeboksen. 

"Den sorte greve"

2. november 2013 udkommer bogen "Den sorte greve" af Tom Reiss, Informations Forlag.

Har du lyst til at læse et uddrag af bogen, så er muligheden her. Efter denne lille smagsprøve er jeg absolut klar til mere, så måske bliver "Den sorte Greve" en del af min bogsamling.

Loppefund

Forrige weekend var hele familien til loppemarked. Et loppemarkedsbesøg som er ved at blive en familietradition.

Priserne er mere end rimelige, og der er mulighed for at gøre gode køb. 

Ældste fandt sig en emalje høne-kedel. Lidt maling mangler på halen og ellers er den som ny. Lidt humor til hendes fine køkken.

Jeg fik købt lidt forskellige tekstiler. Både tøj, håndklæder og så dette fine broderi. Prisen på en stor stak blev sat, så én enkelt del vel har kostet et par kroner.

Der er sirligt broderet med forskellige køkken/mad motiver.

Først skal der en forsigtig håndvask til, og så skal jeg bestemme mig for brugen.

Måske får den lov at ligge og pynte på spisebordet et stykke tid.

Måske skal broderierne bruges som del af noget andet. Tiden vil vise hvad der sker.