onsdag den 23. oktober 2013

Bid



I dag har der være tid til at liste lidt rundt på Internettet. Bl.a. faldt jeg over, at man på fredag, kan komme til Fredagscafé på byens hovedbibliotek, Kulturværftet. Her er der besøg af forfatteren Stine Askov, der kommer og fortæller om sin bog "Bid".

Dette faktum sammenholdt med, at køkkenet trængte gevaldigt til at gennemgå en oprydning - men at der nu var grundlag for en gevaldig overspringshandling - gjorde, at jeg landede inde på EBIB.

Her måtte jeg så lige testet min egen tese om rigtigheden i, "jeg ikke læser bøger elektronisk".



Tesen holdt ikke. Jeg har læst mig gennem hele bogen, og jeg har grinet. Som i grinet rigtig meget. Måske e-bøger alligevel skal afprøves lidt mere? Måske jeg skulle gå til Fredagscafé og lytte til Stine Askov.

PS. Køkkenet har jeg været ude og få sat lidt mere skik på


lørdag den 19. oktober 2013

Den sorte greve er ankommet

Bragt til døren af posten. Udgivelsesdatoen er 2. november, men allerede nu ligger Den sorte greve parat til at blive ledsaget af læsebrillerne og en kande varm te.

Lige nu er der andre planer, så jeg må pænt vente. 


Ny serie



Har lige set første episode af The Blacklist.

Uha det lover godt for de næste afsnit.....

torsdag den 17. oktober 2013

Fridag

København var dækket i støvregn og gråt i dag, men det er ok, når Manden og jeg bare ville have lidt luftforandring og tid sammen. Ingen faste planer eller mål.


Med dagens grå toner lyste disse fine håndmalede roser gevaldigt op i bybilledet.


Disse lækre borde med læder så vi hos FICK. De havde mange fine og lækre ting. Men det blev ved kiggeriet.

Hvile og optankning gjorde vi hos Cafe Ipsen og Co. Dejlig ro, sød betjening og meget lækker frokost.




Vi blev begge lidt vilde med en del af caféens udsmykning. Fik spurgt hvor det var fundet, og måske det var en ide til vores stue? Måske....

I butik Sikka stod denne lille charmerende fyr. Lavet af Ph-drejeren


Nu står den runde lille skeløjede fugl på mit arbejdsværelse  En dejlig dag, er Manden og jeg enige om, det har været.

onsdag den 16. oktober 2013

Strand med strandløve

En tidlig morgen. Strandtur for Abby og jeg.



Reglerne siger, at nu må Abby gerne komme med på stranden igen. Det er dejligt. Andre på stranden er mere friske end os. De kommer i badekåber og tøfler. På vej til en dukkert.

Abby og jeg er følger skiltningen. Vi hopper hverken i på hovedet eller fødder.


Der er også rigeligt at holde øje med på land.



Med lidt held kan man også møde en flot strandløve. Den flotte firbenede fyr ankom med sin ejer. Helt tydeligt deres sædvanlige tur. Ejeren havde elektronik med i hånden. Meget optaget. Strandløven var også optaget.


Ejeren gik den sædvanlige rute. Strandløven flirtede med Abby. Ejeren nåede til turens vendepunkt - stranden ender. I det fjerne så jeg ham vende og komme tilbage stadig med blikket fæstnet ved apparatet i hånden.

Strandløven var stadig i gang med at flirte med Abby. Da ejeren nåede tilbage til udgangspunktet, tjekkede han lige, hunden (stadig) var med. Et sidste elektronisk tjek, og så skulle de hjem. 

........... øh overvejede om jeg skulle fortælle ham, at hunden stort set ikke havde forladt udgangspunktet... og måske ikke havde fået ordnet, hvad der ordnes skal. For tiden var brugt på en sød pige.....


Men det blev ved tanken for en dame i badekåbe og sandaler gik i raske skridt hen til os. Hun ville gerne uddele ros. Ros er jeg altid åben for. Ros til hunden fordi den lystrede (jeg siger bare, det sker altså med jævne mellemrum, at der overhovedet ikke er kontakt til den hund). Ros til ejeren (mig) fordi jeg samlede op efter min hund.


Inden jeg kunne nå at komme med en svar, var Abby strøget ud for at undersøge tangbunkerne og der fulgte nu en lang og skræmmende historie, hvad Damen én dag havde gjort, da en hundeejer ikke kunne finde ud af at samle op efter deres dyr.


Selvfølgelig skal man rydde op efter sin hund, men resten havde jeg ikke behøvet at blive indviet i. Selv for en hærdet bader kan en frisk morgen med vind i sejlene blive for kold. Damen meddelte, at hun måtte hjem.

Herefter kunne Abby og jeg igen henfalde til lyden af bølger og blæst.




Finde fine ting i sandet


Undgå at få fødder og poter i det kolde vand.




Finde et fint slebet glasskår og en sten med hul. Begge dele kom med hjem i lommen.


En skøn morgentur. Næsten 2 timer i sand, vind og sol. 


Klar til at finde bilen igen. Vende næserne hjem til varm drikke.

tirsdag den 15. oktober 2013

Lunt efterår

I år har der virkelig været plads til mange dejlige efterårsdage. Dejligt vejr til at være ude og nyde de smukke farver. 



Blade fra én og samme plante. En fin lille efterårsdekoration. Vejret er stadig rigtig godt til havearbejde. Så der er stadig gang i kost, rive og hakkejern.

Frøstandene fra morgenfruerne har ligget og set fine ud på et lille fad, mens de tørrede og blev klar til at blive puttet i en lille papirpose. Klar til næste sommer. 

Jeg er ikke så klar til de mørke aftener, som er på spil nu. 

Men mørke aftener og kulde på vej er egentlig ok, når Mellemste kommer med en kop varm kakao med flødeskum og kærlighed på toppen. 





Men det lune efterårsvejr må godt blive ved lidt endnu. For jeg vil ud og nyde ..... men skal nok også regne med at der skal arbejdes i haven en del timer endnu.

søndag den 13. oktober 2013

Én ting af gangen.....

Resten af æblerne. Lige i et snuptag skrællet, skåret i mindre stykker og i en gryde. Et styk vaniljestang flækket og ned til æblerne.




Hvor svært kan det være? Over på komfuret, på med varmen. Så kan man lige nå at lave noget andet, indtil varmen skal skrues ned. Måske finde en lækker opskrift til en dessert med de kogte æbler...

Underligt som der lugter brændt ?????..... Nej, det er så ikke underligt. MEGET brændt æblegrød, i en meget lun gryde = meget brændt lugt. Hverken grød eller gryde er vist til ret meget mere.

...... kan jo spørge sig selv nu, hvorfor jeg ikke bare lige blev stående ved gryden....

...... måske jeg lige skulle et smut forbi naboens æbletræ igen.