Arbejde og samarbejde

For første gang i mit liv har jeg selv spartlet en hel væg. Fik fif og gode råd fra professionel og så i gang. Spandens indhold på 10 L fik hurtigt ben at gå på. På spandens bund ligger kun  lige nok til at fylde et krus. Hvis der altså skulle være mening i det. Spartelmassen hjalp med at ændre væggens overflade fra væv med struktur til plan.

Plan som i helt glat. De sidste ujævnheder blev fjernet med sandpapir. 

Som fører at slibeklods og sandpapir, kom Manden også på arbejde. Min tålmodighed er stor på mange områder, men jeg kan afsløre, at slibning med sandpapir ikke er et af dem.

Herefter kom maling, ruller og pensler i sving.

Endeligt det sidst prik over i ét. En hel væg med fint tapet. Et tapet med sølv, guld og kobbertryk. Mønster med prikker i metal-farverne. 

Manden og jeg har delt liv i rigtig mange år. Erfaring siger os, at vi er ekstremt dårlige til at samarbejde. Vi tænker og arbejder meget forskelligt, når vi skal udføre praktisk arbejde. 

Til gengæld er vi rigtig gode til at planlægge sammen. Så når vi begiver os ud i indretning af vores hjem, plejer vi at lave lister, tegninger osv sammen. Derefter bliver opgaverne fordelt. Skal der blruges mere end to hænder, så hjælpes vi ad. Derefter arbejder vi videre hver for sig.

Men når man ikke har erfaring med opsætning af tapet, så er det fint at være to. Vi startede med en langvarig diskussion om fremgangsmåde, redskaber osv., før vi blev enige om at tie stille og bare arbejde. 

Vi er også enige om, resultatet blev godt - fint og lækkert - lige som det var tænkt.

Planlægning af møbler har vi også brugt tid på. Vores hidtidige klædeskabe har været bittesmå. Vores tøj har været klemt og mast sammen. Nu hvor rummet ikke både skal rumme sove- og arbejdsværelse, så er der blevet plads til et mere rummeligt skab.

Et skab hvor man selv må bestemme det meste.

Med et grundigt forarbejde tog det os 28 minutter i Ikea, så var vi i gang med at flytte brune kasser fra indkøbsvogn til trailer.

Man må sige, at arbejdet med at komme fra løse dele i kasser til sammenhængende skab krævede at samlevejledningen blev læst og fulgt, men så gik det også strygende.

Skabet står nu klart og parat. Ud af de utallige beslag, søm, skruer og andre dippedutter, manglede der to styk og ét var i stykker. Heldigvis ikke noget som har betydning for brugen. Men vi kommer til at tage turen til Ikea én gang til.