De sidste feriedage

Der har været stilhed her på siden, for der er blevet arbejdet videre i huset og i haven. De sidste feriedage, for det meste af familien, skulle nydes i lange og seje træk.

På nær et par dage for Mellemste, Yngste og Manden i Jylland, så har vores ferie være holdt her på hjemmeadressen. Det har det været perfekt. Dagene har både været fyldt med afslapning, hygge og praktiske gøremål i en sirlig og god blanding.

I denne omgang har Manden haft 14 dage. 14 solrige og lange dage fyldt med passende mængder af stort set alt det , vi kan lide.

Yngste har været god til at bruge hver en feriedag til det yderste. Den sidste uge er blevet brugt i selskab med en masse andre piger og drenge, som har danset moderne dans. 

Heldigvis har der også været mulighed for at kunne bruge en dag (eller to) godt gemt mellem puder og dyner. Med mobilen lige i hånden, så kontakt med vennerne kan opretholdes samtidig med, at der er perfekt udsigt til fjernsynet. Abby kunne med det samme se sit snit til, en god lang lur indtaget i lune omgivelser tæt på Yngste.

I dag er hverdagen skudt i gang igen. Yngste starter på sit sidste år i Folkeskolen. Det er ok, at hverdagen har melder sig igen, synes jeg. Der er tanket godt op hos hele familien. Tanket op med ro, afslapning og sol.

Perler i rå mængder

I tidens løb har der været rigtig mange meter wire gennem mine hænder. Perler, låse og andet smykketilbehør er blevet til hundredevis af smykker. 

Sjovt nok bruger jeg ikke ret mange smykker selv, men lysten til at lege med farver, former og materialer har rigtig fået lov til at udfolde sig, når der er blevet designet halskæder, ringe, armbånd, brocher og øreringe. 

Fascinationen af perler er der stadig, men lysten til at lave smykker er forduftet helt. Nu har hele perlelageret snart ventet i flere år på, at lysten ville melde sig igen, men det er ligesom ikke sket. 

Derfor har jeg været på jagt. Samlet alle perler og andet smykketilbehør. 

Nu er hele lageret blevet sorteret, gennemset og vejet. Næsten 8 kilo lækkerheder i glas, plast, rav, perlemor, keramik. Alle regnbuens farver.

Forhåbentlig er der én anden, som har lysten til at lege videre med perlerne. Perlelageret er blandt de ting, som må til en ny adresse. Det hele er blevet sat til salg.

9 ensfarvede og 2 med striber

9 ensfarvede og 2 med striber... altså karklude. 

2 med fartstriber kom også lige med i stakken. Hele banden er blevet vasket i dag og hængt til tørre. Hyggeligt og hurtigt håndarbejde. Jeg kan med stor sikkerhed sige, at jeg har fået strikket karklude nok for det næste stykke tid. Resten af bomuldsgarnet ryger nu over i kurven til tæppet, som i et stykke tid har holdt ferie.

Kedeligt ukrudt, is på bæger og strand

Utroligt som ukrudt kan gro! Hvor nogle af vores planter efterhånden trænger til vand og jorden er hård som sten, så gror ukrudten på fineste vis.

Så mens Manden svingede motorsav og hækkesaksen med kontrollerede bevægelser, så fik jeg hevet ukrudt op.

Der er i så rigelige mængder af grønne vækster, som på den ene eller anden måde ikke skal være, dér hvor de er. Men lige som jeg begyndte at synes, det både var for varmt og meget kedeligt, så kom Mellemste med et helt og aldeles fremragende tilbud. Hun inviterede på is på Frederiksberg.

På Frederiksberg ligger Frozberry, som hun fik prøvet i London., Mellemste synes, at når hun endelig havde en fridag, efter nogle rigtig lange og seje arbejdsdage, så måtte is-smagning være på sin plads. Vi kunne godt lokkes, kunne vi.

Du bestemmer selv smag, mængde og hvilken (hvis nogen) topping, du har lyst til. Sikke heldige vi var med sådan en spontan invitation. 

I mit bæger kom der hasselnød, fersken og jordbær. To stykker chokolade og to meget flotte kirsebær. Lækkert og dejligt. En lille gåtur bagefter, afsluttet med indkøb til aftensmaden, og så kørte vi hjem igen.

Efter sådan én tur må jeg lige tankes op med lidt søvn, før jeg er klar til resten af dagen.

Tydeligt var det dog, at Abby havde masser af energi, så her til aften kørte Yngste, Mellemste, Abby og jeg en tur ud for at opleve lidt vand, sand og aftenhimmel. 

Alt skal snuses igennem og undersøges.

 

Yngste og Abby i gang med en leg. 

Abby i sikkerhed hos Mellemste. Vandet er ikke noget, Abby synes er værd at stifte særlig bekendtskab med.

 

Udsigten vi fik lov til at nyde

 

Et blik i en anden retning fik ikke udsigten til at forringes.

Efter køretur, stop ved to forskellige strande, leg, lækkert kød fra en strandgæst, der gerne ville dele og en hel masse snusen, så er det lige hjem og smide sig på sofaen. En MEGET træt hund er gået i seng.

..... øh .... jeg siger, er gået i seng... godnat.

Salgsfotos

Med den igangværende sortering, oprydning og opstramning af vores bolig har de første møbler stået foran kameralinsen. Der må sælges. Tingene fejler ikke noget, men er blot blevet til overs.

Kommoden har levet et liv på flere forskellige adresser og har skiftet farve flere gange. Først fulgte den min Faster, da hun flyttede hjemmefra. På et tidspunkt blev den en del af mine forældres møblement. I min barndom husker jeg den være græsgrøn med tilsvarende farvet håndtag i plast. Hos os har den været afsyret og nu sort.
Uanset bopæl og farve så har der været én ting til fælles. Den har indeholdt store mængder af ting. Skufferne er nemlig store, rummelige og solide.

Egentlig et spisebord men brugt som arbejdsbord. Her er der blevet tilbragt en del timer med planlægning og evaluering. Der er læst stakkevis af bøger og andet.

Møblerne er sat til salg på DBA her, her og der kommer nok mere til.

Røde stænger og rødder

Der blev hentet et fint bundt rabarber og en samling af forskellige baby-rødbeder.

Rødbederne er blevet rigtig fine. Små og delikate. Frøene, som røg i jorden, er et mix af farver og former. Allerede da de blev vasket, kunne de små vandpytter på køkkenbordet afsløre, at der var store forskelle i mængden af rød farve.

Runde helt røde, runde med striber og aflange røde. Lagt i et fad, vendt med olivenolie, groft salt og et drys oregano. En tur i ovnen. Uhm. Super nemt og smager himmelsk.

Rabarberne fik selskab af bl.a. farin og mandler. Opskriften kan du finde her.

Lækker - balance mellem sødt og syrligt.

En dag med dejlige lækkerier.

Loftlys

Loftlampen i soveværelset har været brugt både, da rummet blev brugt til børneværelse. Da pigerne fik nye værelser, og det blev til sove-/arbejdsværelse, blev lampen. 

Men med ny-istandsat soveværelse måtte der nyt lys til. Jeg har det svært med lamper. Kan aldrig rigtig finde én giver det rigtige og gode lys, samtidig med at den ser pæn ud. Prisen må også gerne være den rigtige.

Nogle gange så finder man dét rette, når man slet ikke leder efter dét.  Den hvide metallampe med en maling så tyk, at den nærmest kommer til at ligne porcelæn.

Lige i en af mine ynglingsbutikkers udstillingsvindue. Pris, farve og design passede. Haps med hjem. Fin og enkel. Godt lys.

I dag hængte Manden den op. Perfekt ser det ud. Tjek ! Et punkt mere på listen er klaret. 

Før informationer blev digitaliserede

Et gammelt skrin købt på et loppemarked for en hel del år siden. Fundet under oprydningen som til stadighed foregår i vores hjem.

I tidens løb har det været brugt til mange forskellige ting. 

Kigger man i låget, så sidder der en etiket med oplysninger, så det rigtige format af kort nemt kunne købes. I nogle år har det stået gemt og glemt. 

Inspireret af maling og pensler, synes jeg, skrinet trængte til et nyt udseende. Skrinet skal i brug igen. For det er den nye grundregel hér. Hvis tingene har et formål, så kan de blive, ellers så må det ud. 

Kobbermalingen er tyk og lækker at male med, så måske der er andet, som får en tur.

Kartoteksæsken nu med kobber-look. Der mangler et lille skilt på fronten. Måske der skal ske mere med æsken. Der tænkes...

Arbejde og samarbejde

For første gang i mit liv har jeg selv spartlet en hel væg. Fik fif og gode råd fra professionel og så i gang. Spandens indhold på 10 L fik hurtigt ben at gå på. På spandens bund ligger kun  lige nok til at fylde et krus. Hvis der altså skulle være mening i det. Spartelmassen hjalp med at ændre væggens overflade fra væv med struktur til plan.

Plan som i helt glat. De sidste ujævnheder blev fjernet med sandpapir. 

Som fører at slibeklods og sandpapir, kom Manden også på arbejde. Min tålmodighed er stor på mange områder, men jeg kan afsløre, at slibning med sandpapir ikke er et af dem.

Herefter kom maling, ruller og pensler i sving.

Endeligt det sidst prik over i ét. En hel væg med fint tapet. Et tapet med sølv, guld og kobbertryk. Mønster med prikker i metal-farverne. 

Manden og jeg har delt liv i rigtig mange år. Erfaring siger os, at vi er ekstremt dårlige til at samarbejde. Vi tænker og arbejder meget forskelligt, når vi skal udføre praktisk arbejde. 

Til gengæld er vi rigtig gode til at planlægge sammen. Så når vi begiver os ud i indretning af vores hjem, plejer vi at lave lister, tegninger osv sammen. Derefter bliver opgaverne fordelt. Skal der blruges mere end to hænder, så hjælpes vi ad. Derefter arbejder vi videre hver for sig.

Men når man ikke har erfaring med opsætning af tapet, så er det fint at være to. Vi startede med en langvarig diskussion om fremgangsmåde, redskaber osv., før vi blev enige om at tie stille og bare arbejde. 

Vi er også enige om, resultatet blev godt - fint og lækkert - lige som det var tænkt.

Planlægning af møbler har vi også brugt tid på. Vores hidtidige klædeskabe har været bittesmå. Vores tøj har været klemt og mast sammen. Nu hvor rummet ikke både skal rumme sove- og arbejdsværelse, så er der blevet plads til et mere rummeligt skab.

Et skab hvor man selv må bestemme det meste.

Med et grundigt forarbejde tog det os 28 minutter i Ikea, så var vi i gang med at flytte brune kasser fra indkøbsvogn til trailer.

Man må sige, at arbejdet med at komme fra løse dele i kasser til sammenhængende skab krævede at samlevejledningen blev læst og fulgt, men så gik det også strygende.

Skabet står nu klart og parat. Ud af de utallige beslag, søm, skruer og andre dippedutter, manglede der to styk og ét var i stykker. Heldigvis ikke noget som har betydning for brugen. Men vi kommer til at tage turen til Ikea én gang til.

I knæ

Varme og helbred har fået mig i knæ de sidste dage. 

Humøret steg dog et par grader, da jeg stod ved køkkenvinduet, og blikket faldt på zinkbaljen.

Her kan man da for alvor tale om at være gået i knæ!

.... måske der skulle friskes lidt op på den balje?