fredag den 15. februar 2013

Jeg elsker gode.....



bøger!

I november sidste år var jeg i forbindelse med mit arbejde til foredrag med hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen. Øverst på min ønskeseddel til jul kom til at stå hendes bog: "Hvor svært kan det være? - Værd at vide om voksne hjerner" (Forlaget Schønberg).
(foto lånt fra Ann-E. Knudsens hjemmeside)

Til foredraget var jeg bevæbnet med papir og kuglepen. Der skulle hold på vigtige pointer. Ved pausen kunne jeg konstatere, at der ud over dagens dato havde bredt sig et vivar af bladranker, streger og prikker over stort set hele A4-siden. Besluttede mig derfor til at skifte papir og kuglepen ud med strikketøj - flere gange nåede jeg at tænke "bare det ikke bliver opfattet som useriøst og mangel på interesse, at jeg sidder her og strikker". I bogen kunne jeg så læse, at Ann-Elisabeth Knudsen selv laver krudseduller, når noget er interessant (smil).
Vil du vide hvorfor, det er ok at lave kruseduller eller strikke til fx et foredrag? Hvor store forskelle der er på pigers/drenges hjerne? Eller hvorfor mænd og kvinder nogle gange taler "forbi" hinanden? Så kan jeg varmt anbefale "Hvor svært kan det være? - Værd at vide om voksne hjerner"
Du kan læse mere om Ann-Elisabeth Knudsen på hendes hjemmeside.


Selv stilhed hører op
(foto lånt fra Gad.dk)
 Nu har jeg taget hul på "Selv stilhed hører op - Mine seks år som gidsel" (Gads forlag). Skrevet af Ingrid Betancourt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar