mandag den 25. februar 2013

21 år !



Sophie (ældste i flokken af 3 skønne tøser) fyldte 21 år i går. Stort tillykke søde dejlige Skat ! Lørdag blevet der givet max gas sammen med veninderne. Fortællingerne er fulgt af smil. Der er blevet festet igennem.  Søndagen blev brugt sammen med familie, kæreste, dejlige gaver og lune boller.
Måtte lige dykke ned i et af vores utallige ringbind med stakke af fotografier. Fortabte mig for en stund i sjove fester, gode minder, mennesker som stadig er en del af vores liv, og dem som ikke er. Flere gange må jeg tænke: Permanentet hår - specielt til mig - var altså ikke en succes! Men tilbage på sporet af min søgen fandt jeg billedet af en nyfødt Sophie blot et par timer gammel.

Fra dengang billederne blev taget, røg til fremkaldelse og så åbnede man kuverten i spænding og ikke mindst med håbet om, at der var andet end rystede og uklare billeder. Man skulle også huske, om det var en film med 24 eller 36 billeder. Der blev sparet på og overvejet hvert enkelt "knips". Hvor mange gange har jeg ikke prøvet at ... ups!... ikke flere billeder. Behøver vist ikke at sige hvor meget jeg elsker mit digitale kamera.


Der er pludselig blevet tid til kreative projekter, som i meget lang tid har ligget og ventet. Gik for meget lang tid siden i gang med at skære firkanter til et quiltet tæppe. Nu er der sorteret, lagt op, flyttet og vurderet. Grundidé er på plads. Bunkerne nummereret. Parat, start!


Fokus og tungen lige i munden. Tror resultatet nok skal blive fint. Men der er da godt nok mange firkanter....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar